Putin investerer i folket. Vodkaen prisfryses

Rusland og dermed Putin er endelig ved at forstå, at landet må bevæge sig væk fra at være en råstoføkonomi, og begynde at investere i sin befolkning: Putin har som første led i denne masterplan befalet at fryse prisen på vodka fast for, som han siger:
"De forhøjede vodka-priser fører kun til øget indtagelse af hjemmebrændt".
Putin har dermed for første gang (efter mit vidende) investeret i det aktiv der er den russiske befolkning, ved at sikre dets sundhed mod den skadelige fusel som produceres i nedlagte datia'er (russernes sommerhuse) overalt i udkantsrusland. Det vigtige skridt kommer til at skabe forhøjet velstand i mange år fremover, og den kummulative værdi af en sådan investering kan ikke undervurderes...

Ruslands problem

Spøg til side, så er Ruslands økonomi alt for afhængig af en høj oliepris. Alt efter hvem man spørger, så skal olieprisen ligge imellem 105-110 USD per tønde for at statsbudgettet hænger sammen. Russiske renter banker i vejret og rejsebureauer går konkurs på stribe fordi den lave rubel gør ferierne alt for dyre for den enkelte.



Personligt tror jeg ikke, at Putin og russerne lader sig afskrække af de øjeblikkelige trængsler. Forleden hørte jeg forfatter og journalist mm. Leif Davidsen udtale i Millionærklubben at "Det russiske folk ikke frygter en økonomisk nedtur i lige så høj grad som det frygter at landet udspiller sin rolle som stormagt i det internationale samfund."
Russerne er mao. klar til at tage spænde livremmen ind hvis det kan betyde at man udvider sine territorier i fx det østlige Ukraine.

I virkeligheden...

I virkeligheden holder Putin prisen på vodka nede, fordi en prisstigning til de klare dråber er voldsomt upopulært. Han vil for enhver pris undgå at krisen kommer SÅ tæt på borgerne.

Ikke så meget i virkeligheden...

...finder vi Invest in Russia - Russisk finans' svar på visit Denmark. I bunden af en kort gennemgang af økonomien (hvor man i øvrigt finder at GDP voksede 3,5% i 2012 mens inflationen blev holdt under 7,5% - mao. mistede den alm. russer 3,5% af sin formue det år) konkluderes det at: "Due to systemic reforms Russia is starting to have a competitive advantage almost in all areas."Det må være med tryk på "...starting to have..:"

http://invest-rf.com/why-russia/russian-economy/ 

Repost: OW Bunker i GIFs

Journalist Casper Schrøder har lavet noget af det mest originale set i dansk erhvervsjournalistik siden..... siden.... siden.... Bare se det

http://schroeder.blogs.business.dk/2014/11/11/skandalen-i-ow-bunker-i-gifs/ 

GIFs that keep on giving

Jerome Levy: 65% risiko for recession i '15

Så dyster lyder overskriften i en rapport fra det amerikanske konsulent- og analysefirma Jerome Levy. Udsagnet kunne godt lyde som endnu en dommedagsprofeti fra et rådgivningsvirksomhed på kunderov. 2 ting får mig dog til at stoppe op og tænke, at der er mere i det end det.

For det første, så er Europas økonomi godt ude i tovene. Gælden er voksende og den truende deflation i Eurozonen gør, at gældens hovedstol øges. Det generelle prisfald kan tolkes som en strafrente på gælden. USA er godt nok i vækst, og det ganske pænt, men givet at USA eksponering mod udlandet, især Europa, er højere end nogensinde før, og givet at Kina, verdens store væksttrækdyr de senere år, ser ud til at have sin bedste periode bag sig, er der en god chance for, at USA bliver holdt tilbage af sine handelspartnere og at den globale vækst ikke rammer plus i '15. Ingen af de øvrige spillere på verdensmarkedet inkl. BRIC-landene har musklerne til at give verden et rygstød, og Afrika er desværre som altid (stort set) ligegyldig i makroforstand.

Dette makro-argument fremfører jeg og Jerome Levy

Fordi for det andet: Jerome Levy er ikke hvilket som helst konsulenthus. Firmaet tager sit navn fra dets grundlægger, Finansmanden Jerome Levy, der kort før oktober 1929 solgte sine aktier fordi "han ikke kunne lide, hvad han så". Spoler vi tiden frem til 2007 forudså firmaet, at der var en boble i det amerikanske boligmarked, og at den kunne trække hele verdensøkonomien med sig ned. Jerome Levy er dygtige pessimister.


Nu gør de det så igen, forudser at verden og USA går i recession til næste år. De siger ikke noget om størrelsen eller længden. Men det opsigtsvækkende er, at man også forventer at USA går i recession. Det dårligt nyt for alle verdens investorer, også herhjemme, hvor tommefingerreglen er, at vækst er bestemt 50/50 indenlandsk og udenlandsk økonomi.

PS: Jerome Levy forudsagde en nedtur i 2010 - den kom ikke. Det leder mig til flosklen: Undtagelsen bekræfter reglen.

Kilde: http://www.bloomberg.com/news/2014-11-10/predictors-of-29-crash-see-65-chance-of-2015-recession.html

Gadaffi taler fra graven: Goldman Sachs elsker DONG

Nogle gange kan jeg godt lide at referere til en enkelt nyhed, som er særligt interessant. Denne handler ad omveje om DONG.

Jeg var sidste år stor modstander af, at man solgte ca. 20% DONG til investeringsbanken Goldman Sachs, dels fordi hovedparten af DONGs indtægter kommer direkte from subsidier fra den danske stat, dels fordi det er almindelig kendt, at Goldman er hamrende dygtige, velovervejede og kyniske - banken ville aldrig købe op i DONG hvis den ikke kunne se en god forretning i det (så god at medarbejderfonden udbød DONG direkte til de ansatte - noget der kun sker for særligt profitable investeringer).

Den danske stat solgte ud af værdier til spotpris.

Nu er jeg så faldet over en nyhed som lige tilføjer en dimension til den kynisme som Goldman udviser. Banken samarbejdede med diktatoren Muammar Gadaffis styre ved at indgå i et såkaldt "strategisk partnerskab" med Libyan Investment Authority (LIA). Sløret er blevet løftet for nogle af de teknikker som banken har benyttet til at lokke den $66 Mia. store fond ind i folden, vel vidende at midlerne kommer fra olieindtægter som den libyiske befolkning aldrig har set skyggen af, grundet styrets undertrykkelse. Lige nu pågår der en retssag hvor Goldman hårnakket benægter bestikkelse af nøglemedarbejdere i LIA.

Om Goldman har bestukket eller ej, vil jeg ikke kommentere på her, men hellere vil jeg spørge, om den danske regering, med Bjarne Corydon i spidsen, havde gjort sig klart hvilken kynisk modpart man forhandlede med. En modpart som er ligeglad med sanktioner mod diktatorer og undertrykte befolkninger og som ser embedsmænds grådighed som en klar fordel.

Jeg tror, at begge parter gik ud og fejrede DONG-handlen - og at kun Goldman vil fejre den om 10 år

(ok, måske to memes er lidt for meget - de er bare sjove at lave)

Kilde:
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/b2d79034-4021-11e4-936b-00144feabdc0.html?siteedition=intl#axzz3Dr0tDIS8

SWIFT ville være en effektiv sanktion mod Rusland

Den engelske premierminister David Cameron har allerede lagt et betydeligt pres på andre europæiske ledere for at udnytte at der i Belgien ligger et selskab som hedder

 Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication eller bare SWIFT

og som er en fuldstændig vital spiller i markedet for overførsler af midler mellem banker over hele verden. 

David Cameron ser en mulighed for at isolere Rusland finansielt fra resten af verden, Iran-style. Dvs. at Russiske banker, som i øvrigt har 90% af deres interbank transaktioner med udenlandske banker via SWIFT, vil få langt sværere ved at foretage den type transaktioner fremover.

Konsekvensen for Rusland, hvis David Cameron får sit ønske opfyldt, bliver, at der definitivt lukkes ned for banktransaktioner ud og ind af Rusland (undtagen dem som involverer røde kufferter eller lign.). De russiske virksomheder vil få vanskeligt ved at skaffe udenlandske varer og investeringer hvilket vil hæmme den i forvejen skrantende økonomi yderligere.

Der er kræfter i EU som er forbeholdne over for at bruge SWIFT i en evt. sanktion mod Rusland. Bekymringen er, at man utilsigtet kommer til at skade vestlige interesser, da russiske selskaber selvfølgelig heller ikke vil være i stand til at betale sine udeståender uden for landets grænser. Stærke interessenter modarbejder derfor denne sanktion.

Teknisk set vil det ikke være umuligt for to parter, en i Rusland og en udenfor, at foretage en transaktion uden SWIFT, men det vil kræve en særlig indsats samt udgøre en risiko som de fleste bankers risk & compliance-afdelinger højst sandsynligt vil blokere.

At lukke for SWIFT bliver dog stadig set som en ekstrem sanktion, som vil skade den russiske økonomi i langt højere grad en de hidtige "nålestikssanktioner", og som Kreml givet vil se som en kraftig eskalering. 

Eller måske Putin bare skyder brystet frem som Socially Awesome Penguin herunder:

Kilde her:
SWIFT wiki

Candy Crush-nomics

Jeg har det sidste års tid haft en tendens til at bruge mange gange 5 minutter hist og her på at spille Candy Crush; et mobilspil som helt simpelt går ud på, at kombinere slik i rækker, indtil et givet mål bliver opfyldt. Helt simpelt, nemt at gå til og uhyre vanedannende. Så kom jeg til at tænke på, at King, som firmaet der laver Candy Crush hedder, egentlig må lave en god skilling. Altså, der er jo TV-reklamer for Candy Crush.

Candy Crush er et såkaldt Freemium: Det er gratis at gå i gang med at spillet, men du kan bruge penge på at digitale tilkøb inden i spillet som så giver dig en fordel. Ligesom FarmVille og Clash of Clans. Freemiums er generelt de spil som tjener mest på Appstore. Candy Crush har eksisteret siden April 2012 til Facebook, November 2012 til Mobil.

Og jo, de laver en pænt god skilling skulle jeg hilse at sige:

• Kun 4% af Candy Crush's brugere køber noget, men
• I August var omsætningen ca. $630.000 om dagen
• I December, $1.000.000 om dagen
• Nogle dage i januar er den så høj som $3.000.000
• Udvikleren King har 150 spil kørende i øjeblikket
• Kings spillere spiller 1 mia unikke spil - om dagen! I september stod Candy Crush alene for 700 mio spil spillet af 43 mio spillere!
• Den dyreste booster man har kunnet købe kostede $70!

Så der er pænt gang i forretningen. Nedenfor er vist et kontoudtog fra en af de spillere, som er blevet hooked som var det narko:

Kontoudtog fra en afhængig spiller (ikke mig)

King, som udvikler Candy Crush, er oprindeligt et svensk firma som startede i 2004. I 2005 fik firmaet venturekapital fra Apax Partners og har siden givet overskud. Det i sig selv er imponerende. King står foran at skulle børsnoteres, og i den forbindelse har kritiske ryster sagt, at King bare bliver det nye Zynga (det firma som udgiver FarmVille og som har tabt 63% af sin kursværdi siden børsnotering), men King er en langt sundere virksomhed med en langt bredere vifte af spil at basere sig på, iblandt hvilke Candy Crush er den ubestridte juvel.

Spil som Candy Crush burde virkelig sætte gang i guldgravergenet hos iværksætterne. King står vurderet til $5 mia.!

Jeg har i perioder haft virkelig svært ved at slippe det her spil, og lidt graven rundt på nettet har bekræftet min mistanke om dels at der er mange, mange andre som har det ligesom mig, dels at det er en MEGET god forretning.

Happy Crushing

PS: Nogen der har et godt tip til at komme forbi bane 323? Har siddet fast i snart 2 uger!

PPS: Min niece Asta sagde her i weekenden til mig, da jeg sad og spillede: "Du går i tomgang, onkel Peter". Så sandt, og jeg betaler for det.

Kilder:
http://www.businessinsider.com/how-candy-crush-makes-so-much-money-2013-10
http://www.psmag.com/navigation/business-economics/flappy-bird-candy-crush-still-making-much-money-75048/
http://www.theguardian.com/technology/appsblog/2013/sep/10/candy-crush-saga-king-interview
mig selv

Irma-hønen og Valuation og investering

Der er noget langvarigt over Irma-hønen, som er enormt inspirerende. Den lever efter et ganske enkelt og enfoldigt dumt princip, nemlig at lægge et neon-æg hver halve minut efter solen er gået ned, og det princip har den udført til perfektion indtil videre.

Hvis dog bare investorerne var i stand til at finde et princip som var lige så enkelt, næsten enfoldigt, og som stadig ville lægge et æg ekstra i kurven hvert halve minut, men det er som om, at det som påvirker priserne på aktier ikke er langsigtede værdiansætninger.

Jeg mener, at investorerne burde fokusere på virksomhedernes værdi og intet andet. De burde ikke se til kvartalstal og politikeres vage udmeldinger.

I dag satte jeg mig og læste på Euroinvestor.dk's forum, og her blev der ikke nævnt valuation med et ord, men i stedet snakket priser på aktier ud fra fingeren-i-vejret princippet. Fora er ikke repræsentative for investorer, men de indikerer hvad der foregår ude omkring kantinebordene og bag computerskærmene hos traderne. Jeg er ikke imponeret. Der er en udbredt kræmmermentalitet.

Kræmmermentaliteten kan være god. Det kendetegnende for en kræmmer er, at han er grådig og at han ser mulighederne og slår til uden at tøve. Det kan man blive rig på, hvis man forstår sig på det. Eller hvis man er heldig, og det er elementet af nødvendigt held, der gør kræmmerens tilværelse risikabel og omskiftelig, og at man burde tøve med at lægge penge i hans hænder.

Investorerne burde være mere som Irma-hønen: Holde sig til et holdbart princip, og det princip burde være at købe aktier, som er billigere end værdien af virksomheden antyder den burde være. Men det er de vel "for kloge" til.

PS: Hvor mange æg har Irma-hønen lagt?

http://xn--hvormangegharirmahnenlagt-bgc90c.dk/

109.573.888 æg i skrivende stund (Hvis man tæller de "tre" æg som et lagt æg) og det har den gjort siden 1953, hvilket næsten uden tvivl har gjort den til den mest produktive høne i verdenshistorien.

Aktiemarkeder verden over på kanten

Aktiemarkederne verden over holder vejret. Det seneste år har aktier været det hotteste og mest afkastgivende konventionelle aktiv (ja ok, [somethingSomething]coin, jeg ved du er derude) det seneste år, hvor DOW har sat rekord og C20 er steget med over 20%.

Man kunne godt stille sig tvivlende over for, at den samlede værdi i selskaberne i C20 over det seneste år er steget med 20%, og at investorerne for et år siden undervuderede værdien af det frie cash flow i C20-selskaberne med hele 20%.

Hvis man antager den tvivlendes position, så ligner det hele en boble.

En stor, medvirkende faktor til stigningen har nok være den lempelige pengepolitik af den amerikanske centralbank, the FED. The FEDs meget lempelige pengepolitik har gjort penge billige og dermed givet investorerne noget at investere for, penge som de har brugt på aktier. Den effekt har bredt sig som ringe i vandet til resten af verden. Derfor er det afgørende for aktiemarkederne hvor længe the FED har tænkt sig at fortsætte med at stille billige penge til rådighed.

Ifb. med indsættelse af Janet Yellen som formand for the FED efter Ben Bernanke, så har the FED annonceret, at de billige penge gradvist vil blive færre, såkaldt "tapering" (som betyder noget i retning af neddrosling på engelsk).

Det har allerede haft effekt:

1. En lille markedsrapport fra i går, hvor det gøres klart at alle markeder, verden over og på tværs af aktiver, er på kanten. Alle aktier falder. Tak til Zerohedge
2. Japanske aktier i frit fald: Tak til Bloomberg
3. Og her tales der lidt nede i artiklen om en europæisk 10 procents korrektion (læs: fald), hvoraf vi allerede har set de 7: Tak til Reuters

En foreløbig konklusion kunne være, at investorerne i høj grad afventer hvor vidt the FED vil gøre alvor af truslen om at trappe yderligere ned for den meget lempelige pengepolitik. Dyrere penge vil ramme aktier hårdt, da man kan tænke at der har været "overinvesteret" (altså pustet en boble op) i aktier det seneste år.

DONG-salg: Kun ET centralt spørgsmål

Der er blevet skrevet stolpe op og stolpe ned om salget af DONG til Goldman Sachs, det er blevet kritiseret for alt fra at være statsstøtte af aktionærernes liderlige udskejelser til at være en decideret sikkerhedsrisiko for Danmark.

Debatten er forvirrende og mudret og der er som om folk i det hele taget har svært ved at tale om det samme, og at kritikken derfor mister potens alt i mens handlen synes at gå imod en uundgåelig gennemførelse.

Der burde kun være een ting, som galdt:

Pris

ca. 20% af
Statsstøtte, olierørledninger, vindmølleparker, kraftværker, energiudvekslingsaftaler, kontormøbler, know-how, infrastruktur, politisk kapital, national identitet osv.

vs.

11 mia. kr

Om det er en fair pris, vil jeg lade op til andre at vurdere, men i samme åndedrag tilføje, at GS's medarbejdere har fået mulighed, for at købe sig ind i projektet via en særlig medarbejderfond. Dette sker efter sigende kun, hvis business casen er særligt stærk