Der er blevet skrevet stolpe op og stolpe ned om salget af DONG til Goldman Sachs, det er blevet kritiseret for alt fra at være statsstøtte af aktionærernes liderlige udskejelser til at være en decideret sikkerhedsrisiko for Danmark.
Debatten er forvirrende og mudret og der er som om folk i det hele taget har svært ved at tale om det samme, og at kritikken derfor mister potens alt i mens handlen synes at gå imod en uundgåelig gennemførelse.
Der burde kun være een ting, som galdt:
Pris
ca. 20% af
Statsstøtte, olierørledninger, vindmølleparker, kraftværker, energiudvekslingsaftaler, kontormøbler, know-how, infrastruktur, politisk kapital, national identitet osv.
vs.
11 mia. kr
Om det er en fair pris, vil jeg lade op til andre at vurdere, men i samme åndedrag tilføje, at GS's medarbejdere har fået mulighed, for at købe sig ind i projektet via en særlig medarbejderfond. Dette sker efter sigende kun, hvis business casen er særligt stærk
