fredag den 29. juni 2012

Kort: Gigantbøde på 2,7 mia. kr for Rentesvindel

Når først myndighederne får fat i nakkehårene på de store banker, så tøver de ikke med at hive til.
Barclays fanget med hånden langt nede i....
Det måtte Barclays i England sande i går, da denne af det engelske FSA (Finanstilsyn) blev idømt ikke mindre end små 2,7 mia. kr. i bøde for at have manipuleret den for det finansielle system helt essentielle LIBOR (London Interbank Offered Rate).

I små træk havde banken budt på renten (De store banker "byder" på renten, og så finder man et slags gennemsnit af budene - den bliver ikke fundet vha. fri handel) sådan så det passede med de investeringer banken havde foretaget. Altså tjente man penge på at LIBOR'en faldt, så blev der lige skrevet en mail til den person, som stod for buddet med en venlig forespørgsel.

Det mås man ikke. Derfor megabøden.

Der vil nu sandsynligvis blive rejst tiltale mod andre banker så som Citi, RBS, Lloyds og Deutsche Bank.

Alene sagsomkostningerne ved de kommende retssager forventes langt at overgå størrelsen på den bøde, som Barclays fik.

BTW så er det virkelig beskidt praksis at manipulere LIBOR, og det forvrænger det finansielle system i høj grad

og om hvordan LIBOR determineres: http://www.bbalibor.com/bbalibor-explained/the-basics

tirsdag den 26. juni 2012

Kort: Huspriserne skal bare ned!

Og det siger jeg ikke bare fordi jeg snart skal ud og købe fast ejendom for første gang. Jeg siger det også som et modsvar til de falske profeter (husejere, ejendomsmæglere) som påstår, at markedet har nået bunden.
Det har det (desværre for dem) ikke.

Et kig på graferne skulle ellers få en til at mene, at priserne ikke kan komme meget længere ned:

Kilde: Danmarks Statistik
To ting:
1. Hvor vildt og voldsomt priserne stiger i begyndelsen. Der er altså hvad der ligner 30% forrentning på 1 3/4 år - det er mere end LEASY tjener hvis man køber et TV gennem dem: http://www.leasy.dk/tv-og-lyd/fladskaerms-tv/43-60-tv/samsung-ue46es7005-46-fladskaerms-tv.aspx se ÅOP 27,21% midterst til højre på siden.

Ok, ikke helt så godt, for LEASY tjener pengene årligt, boligejerne tjente dem på 7 kvartaler. LEASY er bare stadig dygtige lånehajer.

2. Hvor langt ned især lejlighedspriserne røg i 08/start09.
Det er mao. ikke et stabilt marked vi har med at gøre.

Jeg bor i kbh, så jeg har også set lidt på priserne for ejerlejligheder her:
Kilde: Danmarks Statistik, ingen huse her
billedet er ca. det samme (læg mærke til, at sidste graf starter i 06, ikke 05 - det skyldes manglende data): Priserne styrtdykker fra 06 - 09, men kommer så noget bedre igen i Københavnsområdet sammenlignet med landet som helhed. Det er selvfølgelig lidt trist for nogen...

På den anden side, så skulle der ikke være grund til at fortvivle for førstegangskøbere: Priserne skal nok komme længere ned. Det siger renten og Jens Lunde (http://experts.cbs.dk/index.asp?func=6.html&id=18)

1:Renten i Danmark kan NÆSTEN ikke komme længere ned - forleden blev der solgt 2-årige statsobligationer til negativ rente - det er en pænt lav rente. Når renten er lav, så er det billigere at låne penge til bolig = man kan købe dyrere = priserne stiger.
Når renten stiger, hvilket den nok skal gøre: Så falder priserne

2: Jeg har hørt Jens Lunde citeret for at sige, at boligpriserne i Danmark var i kurs 140 ved årets start - det betyder, at for hver 100 enhed hus man køber, betalte man 140 kr. Prisen skal mao. 40/140=28,5% ned - ca. det samme som førnævnte fjernsyn koster om året. Hovedstaden skal virkelig holde sig fri af resten af landet, for at priserne ikke skal komme længere ned her.

Så for snarlige førstegangskøbere som mig:

Wait for it..... the wait a little longer.... then.... HEUREKA!

torsdag den 21. juni 2012

Kort: Grækenland skal NOK falde

Det viser sig, at hele 70%+ af de adspurgte ved en konference afholdt for centralbanker mener, at mindst ét land vil forlade Euroen inden for 5 år. Afstemningen er foretaget efter et princip om én centralbank, én stemme.
hmm Grækenland indgår nok et eller andet sted her
Det kan godt være, at den nye græske regering siger noget andet, men dem som virkelig har fingeren på pulsen er ikke i tvivl - de KOMMER til at forlade euroen.

tirsdag den 5. juni 2012

Kort: Rækker man en italiener en lillefinger...

Nu snakkede jeg i går lidt om Spanien og landets behov for 100 mia. Euro. Spanien er dog langt fra det eneste land som har brug for penge.

Og langt fra det eneste land som har fået i forvejen.

I december blev en lånepakke fra ECB kaldet LTRO vedtaget - LTRO har været i Eurozonen i mange år, og giver sådan set de europæiske banker "gratis" (læs: rentefrie) penge. Under finanskrisen et instrument til at give bankerne lidt rum til at trække vejret og investere.

Men men - man skal jo også kende sine begrænsninger, ikke Italien?

Budgettering på italiensk
 Det er heller ikke klogt at gøre som Spanierne, og ikke bruge alle de gratis penge - det er bare mærkeligt. Mens italienerne helt klart har brugt penge, som de ikke har.

Læs i øvrigt mere om de to lande og LTRO her: http://ftalphaville.ft.com/blog/2012/04/16/961231/bringing-the-debt-home-italian-and-spanish-banks-edition/

lørdag den 2. juni 2012

kort: Grækenland - åbenbart også en el-krise...

At det sejler økonomisk i Grækenland er ingen hemmelighed - men at det sejler så meget, at landet kan stå uden strøm, den havde jeg alligevel ikke set.

Men altså...

Der blev indført en ejendomsskat, som skal betales via el-regningen i forb. med de omfattende reformer som Grækenland skulle indføre, for at få hjælp fra EU. Det medførte så bare, at Grækerne da ikke gider betale elregningen.


Håber de er gode til at lave bål

fredag den 1. juni 2012

Kort: Sælg i maj, nej.... JA!!!

The Reformed Broker har samlet en imponerende række af links med artikler/blog-indlæg hvor "eksperter" i april tager ekklatant fejl i deres forudsigelse af, hvordan det kom til at gå på aktiemarkedet i netop afslutede maj måned.


Folk sagde, markedet ville gå op - det faldt med 8% (hvilket er nærmest historisk ringe!)

Det er fedt, og så siger han F-ordet til sidst.