De regler, som siden finanskrisen er blevet vedtaget for at gøre bankerne mere robuste i modgang har den (mere eller mindre utilsigtede) ulempe, at bankerne ikke kan tillade sig at låne penge ud til især nye virksomheder.
Kapital, kapitalister
Det sker, fordi reglerne rammer bankerne på kapitalen, og ændringerne går specifikt ud på, at bankerne skal holde mere egenkapital for hver krone i udlån, hvilket derfor sætter bankernes profit under pres. Konsekvensen er, at bankerne søger sikre investeringer, fravælger risikable ditto.
Hvis man oversætter det til udlån til virksomheder, så betyder det, at etablerede virksomheder stadig vil kunne skaffe finansiering, mens nystartede virksomheder får det svært. Det kan lyde lidt ulogisk, men det handler om den måde, reglerne rammer på, og uden at det bliver for teknisk kan man sige, at bankerne skal sætte flere penge til side til at låne til virksomheder som har få aktiver - typisk opstartsvirksomheder.
Crowdfunding
Crowdfunding er svaret for de to unge, håbefulde partnere, som træder ud af kontoret igen med svedige armhuler og tomme lommer. Jeg har før blogget en miniguide om crowdfunding. Crowdfunding har både fordele og ulemper.
Fordele først:
- Privatpersoner har typisk ikke et afkastkrav. De støtter det fede, lækre, inspirerende etc. projekt. Bankerne skal tjene penge.
- Privatpersoner er ikke omfattet af finansiel regulering. Det står en frit for at bruge penge som man lyster, og det samme kan man ikke sige om bankerne, som skal bruge mange penge bare på at rate (=tage den finansielle temperatur) en virksomhed forud for udlån
Ulemper:
- Bankernes rådgivere har ofte bred erhvervserfaring og kan med deres viden og netværk hjælpe til med at udvikle virksomheden
- Et banklån er en blåstempling som gør det nemmere at skaffe det næste lån samt beviser overfor kunder og leverandører, at man skal tages seriøst. Det skal man ikke undervurdere
Crowdfunding er din kuvøse
For en helt babyny virksomhed, ser jeg mange rigtig stærke grunde til at forsøge crowdfunding før bank. Dels kan man selv definere betingelserne i langt højere grad, dels vil en succesfuld fundingprocess være et meget stærkt argument at tage med ind på bankrådgiverens kontor.
Guide
Jeg har postet figuren før, men gør det lige igen. Herunder en (nærmest) komplet guide til crowdfunding ud fra projekttype:
![]() |
| http://www.inc.com/magazine/201306/eric-markowitz/how-to-choose-a-crowdfunder.html |
