torsdag den 17. november 2016

Hvem er T.I.N.A.? Og hvorfor gider hun ikke lege med dine aktier mere?

T.I.N.A. = There Is No Alternative (to stocks) har været en udbredt tese blandt investorerne i et negativt rentemiljø. Aktier har været set som det eneste (groft sagt) alternativ til obligationer som et sikkert cash flow, fordi obligationerne har givet negativt afkast pga. den negative rente.

Med valget af Trump har renten fået et hak opad, og det kan udfordre T.I.N.A. -tesen så langt at især de store institutionelle investorer (banker og især pensionskasser) igen begynder at allokere flere midler ind obligationsmarkedet og væk fra aktier.

Det kan godt give nogle negative ringe i aktiendammens vand, hvor man længe har nydt T.I.N.A.s selskab.

Jeg siger ikke, at vi står over for et stort dyk i morgen, og heller ikke at alle typer aktier bliver ramt. Fx tror jeg, at bankaktier kommer til at nyde godt af evt. stigende renter.

Oveni er der også jokeren Janet Yellen, den amerikanske centralbankdirektør. Der er møde i FOMC (Federal Open Market Commitee) d. 13-14. december, og her forlyder det, at Yellen, med pres fra Trump, vil sætte renten op.

Det vil få dollaren til at stige, men også lægge en dæmper på mængden af penge, som den Amerikanske Centralbank pumper ud i systemet - og mængden af penge er helt central for alle aktivklasser, for hvis der bliver færre penge, så vil priserne falde (også på huse i Kbh).

Der er altså ved at trække lidt op vestfra på finansmarkederne.

...Og så har der i øvrigt aldrig været så mange udenlandske insitutionelle midler investeret i DK som lige nu, og kreditsammentrækning i USA vil ganske givet tage toppen af købelysten.