Bitcoin er et interessant spekulationsaktiv, men bliver aldrig en kommerciel succes

Bitcoin har et YTD return på 286% over for den amerikanske dollar og ligger i all time high. Kombineret med, at store investeringsbanker som JP Morgan og Goldman Sachs er begyndt at give den digitale valutal mere opmærksomhed, gør det den private investor meget interesseret. Der synes at være en aura af FOMO i alle samtaler om Bitcoin.

Kommercielt giver stigning ikke meget mening. Man anslår, at der kun blev købt varer i bitcoin for 4 mia. USD i 2019. Selv om det beløb stiger, og selv om stigningen er accelereret ind i 2020, så kan det ikke forklare den store stigning i markedsværdien på bitcoin. Selvfølgelig kan der være en korrelation mellem Bitcoins markedsværdi og hvor meget den bliver handlet, men jeg tror faktisk den korrelation er omvendt - jo mere Bitcoin stiger i værdi, jo mere holder folk fast i bitcoin pga. gevinsten via spekulation.

Denne effekt af, at folk holder fast i Bitcoin og aldrig i stort omfang kommer til at bruge den som egentlig valuta i stedet for fx USD, bliver også forstærket af et andet vigtigt element: Bitcoins har kun et begrænset antal totale coins. Der er i skrivende stund 18,588 millioner Bitcoins svarende til 88,516% af det totale mulige antal coins i omløb (og der er tabt mellem 3-4 mill. coins i gamle harddiske og den slags). Det betyder, at alle brugere af Bitcoin skal deles om den samme kage af coins og at den ikke bliver større end  21 millioner coins.

Med andre ord: hvis Bitcoin bliver til rigtig gangbar mønt, så skal flere og flere anskaffe sig en del af den begrænsede mængde coins, og så vil prisen uundgåeligt stige og så vil folk derefter prøve at holde fast i deres coins fordi prisstigningen pludselig er vigtigere, end at kunne købe varer. Hvorfor købe varer med Bitcoin som stiger, når man kan købe de samme varer for Danske kroner som over tid falder i  værdi?

Hvis min tese om, at Bitcoin ikke har kommerciel værdi skal udfordres, så bliver det nok af de store banker. Disse kan så at sige både generere udbud og efterspørgsel. De kan begynde at tilbyde visse services i Coin og dermed skabe udbud og en blåstempling af Bitcoin, og samtidig kan de agere efterspørgsel ved at købe Coin. Hvis de er smarte, så samler de Coin op, mens den er relativt billig og begynder at sælge ydelser i Coin som så øger prisen på Coin.

Bitcoins markedsværdi er altså bundet op på spekulation og ikke på, hvor mange varer der bliver købt for Bitcoin. Bitcoin har ikke en kommerciel fremtid, som jeg ser det. Bankerne kan godt skubbe lidt til det, men det bliver nichepræget. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at købe en liter mælk for Bitcoin. De fleste bitcoin transaktioner er spekulative, og folk køber bitcoin for at tjene på Bitcoin og ikke for at benytte den nye valuta til hverdagskøb, og det tror jeg er kernen.

Tema5 2017: 5 storbankers 5 temaer for danske invstorer

"In terms of the economic cycle, the world is entering 2017 in a rather upbeat mood"
-Citat: Danske Bank Outlook 2017

En af de helt klassiske januar-aktiviteter for banksektoren er økonomiske outlook for det kommende år. Seniorstrategerne med deres hold af højtuddannede analytikere sætter alle kræfter ind på at forudsige fremtiden.

Motivation: Ligheder og forskelle
Jeg synes det kunne være sjovt at se på tværs af analyserne for at finde ligheder, forskelle og særligt interessante forudsigelser (og måske vende tilbage senere og se hvor "ret" de havde).

Derfor har jeg fundet outlooks fra JP Morgan, Goldman Sachs, Deutsche Bank, Nordea og Danske Bank, altså et mix af de helt tunge investeringsbanker og de to største herhjemme. Man kunne også have medtaget hedgefonde eller pensionskasser mv. Det bliver en anden gang.

Bias mod det positive
Lige et word-of-warning: Bankerne har som regel incitament til at være optimistiske, fordi optimisme driver vækst og dermed indtjening (i de fleste tilfælde ;) ). Derfor skal man altid være særligt opmærksom på, hvad der ikke bliver sagt eller måske kun findes i henslængte sidebemærkninger.

Overordnet vækst
Global GDP (BNP) vækst er, selv om staterne har en tendens til at pynte lidt på dem (*host* Kina), stadig en fin indikator for, hvordan det går.

Herunder er konsensus for økonomisk vækst 2017 (Kilde: Danske Bank):

• 3,4% global vækst

• 6,4% i Kina
• 2,2% i USA
• 1,3% i Europa
• 1,0% i Tyskland
• 0,8% i Japan
• Brasilien på vej tilbage mens Indien vil se faldende vækst

Europa og Japan halter stadig efter USA. Kina kører lidt sit eget løb, men er også en svær størrelse, fordi GDP-tal formentlig sminkes.

Temaer: Trump Agenda, Politisk risiko i EU, Aktier, Kinesisk gæld, Norden

1: Trump-Agenda
Stærk dollar, protektionisme og øgede investeringer. JP Morgan nævner, at Trump er blevet valgt på et populistisk mandat, men antyder samtidig at de skarpe udmeldinger ikke alle vil blive fulgt op af realpolitik, dels fordi der er risiko for at over økonomien. Det samme siger Nordea.

EDIT: her ser det ud som om Trump rent faktisk leverer på realpolitiken at dømme efter hans første 9 dage in office....

...Det er interessant, for de 4 ud af 5 af bankerne (med Nordea som en undtagelse) nævner, at de forventer stærk dollar, og det er lidt i modsætning til, hvad Trump den seneste uge har været ude at antyde, nemlig at dollaren skal ned i kurs for at styrke amerikansk eksport. Deutsche bank skriver, at man forventer at 1€ er 0,95 dollar værd i slutningen af 2017.

2: Politisk risiko i Europa
Valg i Frankrig Tyskland med udsigten til at populistiske kræfter med en anti-EU agenda vil få øget indflydelse. Goldman Sachs ser ikke disse kræfter få afgørende indflydelse (læs: komme i regering), men udsigten til at få løst de strukturelle problemer i EU bliver svagere fordi splittelsen mellem landene bliver dybere.

Til gengæld nævner Goldman også, at den europæiske økonomi vil modtage fiscal stimulus, altså at regeringerne vil investere direkte i projekter som skaber arbejdspladser. Det vil være en vækstdriver, især fordi arbejdsmarkederne i mange europæiske lande, som har ligget underdrejet stort set siden finanskrisen, vil blive vækket til lige igen.

EU bliver svækket indefra politisk, men vil øge den økonomiske vækst. Hvor meget afhænger i nogen grad af:

2.1: Brexit
Briterne skal forhandle sig ud af EU i 2017, og det ser ud som om de går efter et forholdsvis "hårdt" Brexit. Umiddelbart står briterne godt i forhandlingerne fordi EU er så svagt og har brug for at bevare et godt forhold til den "fortabte søn". For EU som institution afhænger meget af, hvordan Brexit-processen udspiller sig. Endelig Brexit forventes af Nordea i 2019.

3: Aktier
Goldman, JP Morgan og Deutsche holder fast i, at aktier vil (igen) outperforme obligationer i 2017, og at en sund portefølje har en overvægt i aktier.

Man skal dog holde fokus på indtjening. Aktier har globalt haft et rigtig flot 2016, hvor især slutningen af året har været positiv båret af en Trump-effekt. Dog mangler vi at se kursstigningerne blive bekræftet af indtjening

Goldman og JP Morgan henviser til, at fortsat optur på aktiemarkedet afhænger af, at de underliggende selskaber performer i 2017.

Emerging markets-aktier samt aktier som afhænger af global handel går formentlig et risikabelt 2017 i møde. Med Trump opsat på at sætte handelsbarrierer mellem USA og især Østen, advarer samtlige 5 banker mod at vægte porteføljen for tungt den vej. Det er også en risiko som Nordea understreger at Danmark i særligt høj grad er eksponeret mod.


4: Kinesisk gæld
Vækst i Kina skyldes for en stor del øget gæld, og landet skal i 2017 forsøge at balancere vækst på den korte bane finansieret via gæld med den byrde som gælden kommer til at skabe på mellemlang- og lang sigt.

Kineserne vælger sandsynligvis vækst på den korte bane over mindre gældsbyrde senere, og skaber dermed øget risiko for at gå ind i et gældskrisescenarie, måske ikke i 2017, men inden for de næstkommende år. Danske Bank ser en 50% risiko for, at Kina vil opleve en form for finanskrise inden for de næste tre til fem år.

5: Norden
"The Nordics look ahead to moderate growth in the coming years"
-Citat: Nordea Outlook 2017

5.1: DK
Danmark står over for et år med moderat økonomisk vækst drevet af privatforbrug og øget beskæftigelse. Lav inflation samt lønstigninger (potentielt drevet af flaskehalse på arbejdsmarkedet), kommer til at manifestere sig i moderate stigninger i huspriser, især i hovedstaden.


5.2: NO
Mindre investering i olie, mere i boliger, især i Bergen og Oslo. De lave oliepriser ser ud til at have nået bunden, og den norske økonomi går et år med moderat vækst i møde drevet af forbrugsvækst. Det driver stabile niveauer i huspriser og beskæftigelse.

5.3: SE
Den svenske vækst skifter ned i lavere gear. Efter stærk vækst fra 2014 til 2016, forventes det at komme til at gå lidt langsommere i 2017. Regeringen vil stadig holde hånden under de finansielle markeder ved at fastholde det meget lave renteniveau. Potentiale for flaskehalse på arbejdsmarkedet

Konklusion
Vi går et geopolitisk usikkert 2017 i møde. Ingen ved præcis hvor den nye amerikanske præsident står, og forhandlinger om Brexit samt valg i Tyskland og Frankrig lægger et tæppe at usikkerhed hen over Europa. Et navlebeskuende Europa kan nemt komme svækket ud af 2017.

Aktier kommer til at outperforme obligationer (igen), men det gælder om at holde øjnene fikseret på performance, da det virker som om aktiemarkedet kan være overophedet af "billige" centralbankpenge (lave renter).

Så tror jeg også, at Kina bliver en kæmpe joker. Vi har en slem tendens til at overse Riget i Midten her fra vores andedam - og det er en fejl. Om landet bliver i stand til at lempe lidt på den aggressive, lånefinansierede vækst uden at lave en maveplasker, kan potentielt få afgørende betydning, og man skal ikke længere tilbage en til August '15 for at finde seneste eksempel på den nye status som økonomisk magtfaktor, Kina har fået.

I Danmark ser vi, at økonomien ligger til moderat vækst med høj beskæftigelse og privatforbrug som drivere. Det vigtige ejendomsmarked ligger til moderate stigninger, mens forårets overenskomstforhandlinger bliver spændende for den enkelte at følge, da evt. flaskehals på arbejdsmarkedet giver arbejdstager en fordel.

Hvad de ikke sagde
Jeg er personligt bekymret over, at kun Goldman (og det indirekte) nævner, at aktiemarkederne kan være overophedede. Vi ligger i mine øjne ret langt henne i en kreditcyklus hvor der er rigtig meget gæld ude i systemet. Den skal oppebæres af vækst i indtjening (derfor skal man holde øje med virksomhedernes resultater), ellers kan gældsniveauerne nå uholdbare højder, hvilket kommer til at medføre en korrektion.

Ingen taler om krig eller signifikante væbnede konflikter, og det er positivt. Politisk røre, ja, men der er ikke optræk til, at hverken naturressourcer eller vigtige handelsruter vil blive ofre for krig og konflikt i 2017.

Post Scriptum:
Jeg synes også det er værd at lægge mærke til, om udsagnende er underbyggede. Selv om vi skriver 2017, så findes der stadig store, velrenommerede finanshuse for hvem de vigtigste forudsigelser stadig overlades til midaldrende, hvide mænds mavefornemmelser. Det er for ringe, og det skal man gennemskue.

Carlsberg måske på vej op takket være Rusland

Forleden faldt jeg over en særligt interessant analyse af Carlsberg-aktien på Bloomberg.com. Selskabets russiske aktiviteter har holdt aktien under pres, men nu ser det ud som om de værste tæsk på det marked ligger i fortiden, og at der med en højere rubel-kurs og øget økonomisk aktivitet er mulighed for, at man kan vække den sovende kæmpe der er Carlsberg Rusland.

I 2015 kom 16% af profitten (før ikke-allokerede omkostninger, som det hedder i årsrapporten) i Carlsberg fra Rusland på trods af 600 mio. kr. i direkte valuta-tæsk fra den faldende rubel-kurs. Dvs. at selskabet, til trods for solid modvind, stadig fik en anselig del af indtægterne fra Rusland. Når vinden vender ligger Carlsberg altså godt positioneret til at udnytte russisk fremgang.

Desuden ligger der også en Trump X-faktor i at handelssanktionerne mod Rusland måske/måske ikke bliver lempet i den nærmeste fremtid. Det ville være et boost for Rusland og for Carlsberg.

Carlsberg A/S, b-aktien. Stemningen må betegnes som lunken Kilde: Google Finance

Hvad siger analytikerne
Det her er ikke en decideret købsanbefaling, da denne analyse langt fra er dækkende for alle faktorer som påvirker aktien - jeg nævner fx ikke noget om konkurrence. Desuden er det værd at bemærke, at markedskonsensus på aktien stadig er lunken da meget få huse har en købsanbefaling på aktien:  http://www.carlsberggroup.com/investor/Analystsestimates/Pages/Analysts.aspx.

Analytikerne er mao. stadig ikke overbeviste om, at Carslberg kommer til at performe henover 2017 og ind i 2018. Forbeholdene til trods bliver det stadig meget interessant at følge med i kommende kvartalstal på især omsætning, da pilene begynder at pege i den rigtige retning for Carlsbergs russiske eksponering. Jeg forholder mig afventende positiv.

En Pervers Boble #Skat #100mia

I dag prøver jeg at indføre et segment jeg kalder "In other news" i bunden af indlægget. Her kan du læse små notitser om, for mig, særligt interessante økonomiske nyheder. Håber du læser så langt :)

Skattegæld
Vi har et problem i Danmark, og det er at vores skattesystem er mangelfuldt administreret. Ud over himmelråbende skandaler som jeg ikke vil gå ind i her, så kom der i denne uge fokus på den tikkende bombe vi alle sidder på.

Problemet
Den voksende gæld som befolkningen har til Skat, fordi Skat ikke har været i stand til at inddrive effektivt nok, har nået 91,7 mia. kr. og stiger med ca. 1,5 mia. kr. - månedligt (Kilde: Avisen.dk). Skattegæld er utroligt bredt og kan dække over alt fra små skattesmæk til studerende som har fejlet lidt i selvangivelsen, til deciderede skattekarruseller med ond hensigt.

Hver enkelt dansker, altså du og jeg, skal betale mere i skat for at dække for den gæld vi ikke inddriver.

Med en 1,5 mia. kr månedlig stigning i skattegæld ender vi i 2019 på 145 mia eller 63% højere end idag. Kilde: Egen tilvirkning

Gælds stiger med 63% på 3 år
Som illustreret oven for (med en meget forsimplet inflationsberegning), så vil skattegælden med den nuværende stigningsrate komme op på 145 mia. kr. ved indgangen til 2020. Det er altså penge som danske borgere og virksomheder låner af Skat og som dermed er ekstra ude i systemet. Skat er dermed med til at finansiere en gældsdrevet boble som bare vokser.

Det er lidt perverst, at du og jeg betaler mere i Skat nu, for at blive ramt af en boble senere. Dobbelt nedtur.

Boblen som Skat skaber
Min bekymring er at især mindre virksomheder, har opbygget en gæld til skat via moms eller på anden vis. Jeg kender ikke kompositionen af skattegælden, men jeg gætter på, at en stor del ligger hos virksomheder. Nogle af disse virksomheder hænger måske lidt i forvejen, og når de en dag bliver bedt om at betale tilbage, så kan de komme i vanskeligheder. Hvis mange virksomheder bliver mødt med sådan et krav samtidigt, så har vi balladen.

Virksomhederne skal jo ikke bruge Skat, altså dig og mig, som bank, men det er hvad der sker, når denne "bank" er så ringe drevet.

Isoleret set er problemet måske ikke så stort, men jeg kan godt forestille med et scenarie, hvor Skats forbedrede gældsinddrivelse falder sammen med fx en stigning i renten eller lav vækst i samfundet. Så kan trykket sagtens blive så stort på virksomhederne, at også sunde foretagender må bukke under. Og det er ikke noget vi ønsker.

Vi kan ikke gøre noget ved, at gælden er der, så udfordringen må være, at tage trykket af boblen så nænsomt som muligt samtidig med, at det skal koste lidt ekstra at bruge Skat som bank. En svær balancegang.

8% flad rente
Skatteminister Karsten Lauritzen har foreslået en flad skat på al skattegæld på 8% (Kilde: Politiken). En farlig vej at gå, som straffer de borgere som selv har henvendt sig for at få en tilbagebetalingsplan. 8% rammer spekulanterne, men det rammer også (og måske især) de ærlige borgere, som har planlagt deres økonomi efter den nuværende rente. Med 8% i rente kan det jo betale sig at låne i banken for at betale tilbage, frem for at lave en aftale med Skat.

Konklusion
Jeg mener, at 8% flad rente rammer for mange uskyldige til, at det er en god løsning. Ærlige borgere skal ikke betale for de brodne kar, det er urimeligt. I stedet burde man bide i det sure æble og ansætte 1000 nye medarbejdere på tidsbestemte kontrakter kun for at pløje igennem gældssager. De ville mere end rigeligt tjene deres løn hjem.

In other news
Erhvervsminister Brian Mikkelsen tweetede lørdag om et nyt tiltag:
En prisberegner for bank- og realkreditlån designet sådan, at du kan indtaste de betingelser, som du regner med dit næste (eller nuværende) lån skal have og så sammenligne institutterne både på de enkelte gebyrposter samt den samlede udgift.

Jeg synes det er et fremragende initiativ. Selv om det kan være enormt svært at lave den slags sammenligninger, især fordi den ser helt bort fra sådan noget som service, konverteringsmuligheder, sikkerhed for bidragssatsstigninger osv., så kan man med 90% sikkerhed få et stærkt billede af, hvad der er bedst for dig. +1 herfra!

In other news 2
Og nå ja, hvis man skulle være i tvivl, så er Bitcoin en pissehamrende risikabel investering (undskyld sproget).

Bitcoin prisudvikling seneste måned. Kilde: http://www.coindesk.com/price/#2016-12-08,2017-01-08,close,bpi,USD 

Det skyldes i hvert fald delvis kinesiske kapitalrestriktioner som efterlader et hul for befolkningen til at sende deres Yuan ud af Riget i Midten via Bitcoin: op mod 98% af al handel med Bitcoin kommer fra Kina. Det er et separat blogindlæg værdigt.

Bitcoin faldt ca. 16% torsdag.

Førstegangskøbere sidder i skattesaksen

Årets første dag, og man er ved at være mættet af tilbageblik efterfulgt af det fremadskuende, og for at sikre en decideret overmætning kommer her endnu et kig ind i den fortærskede krystalkugle.

Jeg er der i mit og min kærestes liv, hvor vi begynder så småt at studere boligmarkedet i københavnsområdet for at forstå, hvor lidt plads vi egentlig kan få for vores penge. Vi er med andre ord førstegangskøbere.

Boligmarkedet er (næsten) kun gået een vej i region Hovedstaden siden 2009, og nu er niveauet på linje med det i 2008, hvis man ikke korrigerer for inflation. Hvis man korrigerer for inflation, er det stadig 10% lavere i dag end for 8 år siden.

Kr./kvm i Region Hovedstaden. Kilde: http://www.boliga.dk/boligpriser/soeg?area=82001&type=1&data=0

Boligskat

Skats ejendomsvurderinger har ligget stillet siden 2011, og de danner som bekendt grundlaget for den boligskat der skal betales af den enkelte, som så også har ligget stille. Så mens boligmarkedet er stormet derudaf, så har skattegrundlaget ikke flyttet sig.

Og her er min bekymring: Hvad sker der, når ejendomsvurderingerne kommer i gang igen? Det er sat til at ske i 2018, men som alt andet offentligt, skal det vist tages med et gran salt. Men lad os sige, at 2018 holder, og at min kæreste og jeg køber en lejlighed lige før det sker. Det er ikke urealistisk. Så har vi balladen.

For hvordan vil 

• Skatten følge den nye vurdering?
• Man må jo formode at der sker en alvorlig stigning i vurderingen
• og vil man så bare hæve skatterne i et ryk (vil få store konsekvenser for alle)
• Eller vil man finde en ny måde at lade skatten følge vurderingerne?

Og hvordan vil

• Skatten blive, hvis man laver nye principper
• Kommer de til stige
• og kommer de i så fald til at stige skævt
• man kunne jo tænke, at lejligheder i Århus og København skal holde for, siden disse især har nydt godt af et stærkt marked men samtidig har mere gundstig skatteberegning

Frygten

En stigning i boligskatten vil vise sig som en direkte udgift ved det at eje bolig og vil igen give sig udslag i et prisfald mere eller mindre med det samme. Købere kan jo ikke længere bruge "skattepengene" til at betale boliglån. 

Min frygt er, at vi køber en lejlighed måske i starten af 2018 til "gammel boligskat" og at denne eller en evt. ny regering kort tid herefter ændrer på skatteforholdene således at den stiger. Vi vil så sidde i en saks, hvor vi købte til den høje "før-ny-skat" pris, og derefter ser et prisfald fordi politikerne bestemmer det.

I bedste fald taber vi blot nogle penge de første år efter skatten stiger, men dog ikke så meget at vi ikke kan sælge hvis vi ønsker det. Efter nogle år kommer prisen så tilbage på niveau.

Det værste ville være, hvis prisen falder så meget, at vi ikke kan sælge boligen igen uden at tabe så mange penge, at banken siger nej. Jeg tror ikke det sker pga. at boligskatten alene (det tør politikerne ikke) men hvis skattestigningen falder sammen med fx en rentestigning, så kan det blive grimt.

Trøsten

Dansk politik har siden 2001 tilgodeset boligejerne, da de har været genvejen til magten på Christiansborg. Det faktum har ikke ændret sig, og det ved politikerne, så en stigning i boligskatter vil formentlig blive lav og faset ind over flere år for at der ikke skal opstå panik.

Vindere og tabere

Det er nemt. Vinderne er dem som har haft fast ejendom siden 2011, ved det at deres skat ikke er fulgt med markedsværdien, som den ellers burde. De har vundet på både gynger og karruseller ved at få prisstigningen uden at skatten er fulgt med. Når ejendomsvurderingen begynder at følge med igen, bliver den skat der skal betales formentlig lagt på en lavere niveau for ikke at "chokere" markedet.

Taberne er os, der ikke ejer noget endnu. Vi skal ind på et marked, hvor priserne er meget høje og hvor vi får svært ved at planlægge vores fremtidige økonomi, fordi der er stor usikkerhed omkring ejendomsskatter fremover.

Konklusion

Selv om jeg maler et pessimistisk billede oven over, og selv om den tidligere regeringen i den skrinlagte 2020-plan forsøgte at hæve boligskatten på en (meget) uhensigtsmæssig måde, så anbefaler jeg stadig at købe fast ejendom (set isoleret ud fra skatteproblematikken) simpelt hen fordi der ligger så mange stemmer i det, at politikerne i sidste ende ikke tør rykke alvorligt ved skatten. Boligejerne er stadig (til en vis grænse) fredet.

Hvem er T.I.N.A.? Og hvorfor gider hun ikke lege med dine aktier mere?

T.I.N.A. = There Is No Alternative (to stocks) har været en udbredt tese blandt investorerne i et negativt rentemiljø. Aktier har været set som det eneste (groft sagt) alternativ til obligationer som et sikkert cash flow, fordi obligationerne har givet negativt afkast pga. den negative rente.

Med valget af Trump har renten fået et hak opad, og det kan udfordre T.I.N.A. -tesen så langt at især de store institutionelle investorer (banker og især pensionskasser) igen begynder at allokere flere midler ind obligationsmarkedet og væk fra aktier.

Det kan godt give nogle negative ringe i aktiendammens vand, hvor man længe har nydt T.I.N.A.s selskab.

Jeg siger ikke, at vi står over for et stort dyk i morgen, og heller ikke at alle typer aktier bliver ramt. Fx tror jeg, at bankaktier kommer til at nyde godt af evt. stigende renter.

Oveni er der også jokeren Janet Yellen, den amerikanske centralbankdirektør. Der er møde i FOMC (Federal Open Market Commitee) d. 13-14. december, og her forlyder det, at Yellen, med pres fra Trump, vil sætte renten op.

Det vil få dollaren til at stige, men også lægge en dæmper på mængden af penge, som den Amerikanske Centralbank pumper ud i systemet - og mængden af penge er helt central for alle aktivklasser, for hvis der bliver færre penge, så vil priserne falde (også på huse i Kbh).

Der er altså ved at trække lidt op vestfra på finansmarkederne.

...Og så har der i øvrigt aldrig været så mange udenlandske insitutionelle midler investeret i DK som lige nu, og kreditsammentrækning i USA vil ganske givet tage toppen af købelysten.

Skat som symbolpolitik - det'en OM'er!

Jeg ved ikke meget om politik, og da slet ikke symbolpolitik. Måske netop derfor provokerer det mig, når Anders Samuelsen og LA står fast på en sænkelse af topskatten med 5% "hele vejen op (over millionen)" - ikke fordi jeg er imod forslaget, men fordi han kalder det i værdipolitik. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke er 4% eller 6% men netop 5%, hvordan nåede LA frem til det tal? Det virker som et symbol frem for et udtryk for en værdi eller en skarp, økonomisk kalkule.

Skat er ingen Fregatten Jylland

Det hele bringer mine tanker tilbage til 2008 og bevaringspuljen: Vi har en VK-regering som skal bruge DF's støtte til nogle skattelettelser (som jeg husker det), og et DF som gerne vil markere sig symbolpolitisk. Resultatet blev en restaurering af de ældste dele af Frederiksborg Slot, Fregatten Jylland og et nyt tag til Arbejdermuseet samt en digitalisering af NFS Grundtvigs værker, og som tak stemte DF for regeringens forslag.

Skift DF ud med LA og spol 8 år frem i tid, så er det topskatten og ikke et sejlskib i Ebeltoft som skal have pudset gallionsfiguren.

Dengang var det penge vi betalte i symbolikkens tjeneste, men det var småbeløb - og det var frem for alt ikke strukturelle beslutninger som en evt. reform af topskatten vil være, og det er her jeg bliver provokeret, for hvorfor skal det være 5% - hvorfor ikke 4,9% eller 5,1%. Jeg ville respektere kravet, hvis man havde fremlagt præcis hvorfor man havde nået frem til 5%, præcis hvordan det gør Danmark rigere, og præcis hvorhen det vil bringe os i fremtiden.  

Bruger ikke lommeregneren

Når LA ikke kan godtgøre for de 5%, så mister det jordforbindelsen, for så er missionen ikke længere, at 5% gør Danmark til et mere liberalt land, men snarere at pudse den førnævnte gallionsfigur på det politiske skib Liberal Alliance. Det skurer det i mine ører, når det jeg troede var det "profitmaksimerende parti" i folketinget, faktisk ikke engang bruger lommeregneren til at finde en skatteprocent.

Den liberale martyr

Problemet er, at LA vil vælte regeringen for symbolet. Som en martyr vil LA ofre sig i dag, og derfor ikke skal leve med verden, som den kommer til at se ud i morgen. Det uigennemtænkte i at være så rigid står i skærende kontrast til konsekvensen af et så voldsomt indgreb i samfundets struktur. Anders Samuelsen og LA virker klar til at begå det symbolske offer for værdipolitiken, og tager økonomien som gidsel i processen.

Mit bud

Er desværre heller ikke videre gennemtænkt, jeg kan heller ikke sætte beløb på noget som helst. Men jeg ved, at et liberalt menneske skal have ressourcen til at klare sig selv, og for at opbygge den ressource, skal vi investere i uddannelse i alle niveauer, for med stærke færdigheder bliver man mere værd, og det økonomiske grundlag i den enkelte er essentielt for at give større frihed. Det ville give et mere liberalt Danmark som har en mulighed for at bevare sin velstand fremover.