Jeg var sidste år stor modstander af, at man solgte ca. 20% DONG til investeringsbanken Goldman Sachs, dels fordi hovedparten af DONGs indtægter kommer direkte from subsidier fra den danske stat, dels fordi det er almindelig kendt, at Goldman er hamrende dygtige, velovervejede og kyniske - banken ville aldrig købe op i DONG hvis den ikke kunne se en god forretning i det (så god at medarbejderfonden udbød DONG direkte til de ansatte - noget der kun sker for særligt profitable investeringer).
Den danske stat solgte ud af værdier til spotpris.
Nu er jeg så faldet over en nyhed som lige tilføjer en dimension til den kynisme som Goldman udviser. Banken samarbejdede med diktatoren Muammar Gadaffis styre ved at indgå i et såkaldt "strategisk partnerskab" med Libyan Investment Authority (LIA). Sløret er blevet løftet for nogle af de teknikker som banken har benyttet til at lokke den $66 Mia. store fond ind i folden, vel vidende at midlerne kommer fra olieindtægter som den libyiske befolkning aldrig har set skyggen af, grundet styrets undertrykkelse. Lige nu pågår der en retssag hvor Goldman hårnakket benægter bestikkelse af nøglemedarbejdere i LIA.
Om Goldman har bestukket eller ej, vil jeg ikke kommentere på her, men hellere vil jeg spørge, om den danske regering, med Bjarne Corydon i spidsen, havde gjort sig klart hvilken kynisk modpart man forhandlede med. En modpart som er ligeglad med sanktioner mod diktatorer og undertrykte befolkninger og som ser embedsmænds grådighed som en klar fordel.
Jeg tror, at begge parter gik ud og fejrede DONG-handlen - og at kun Goldman vil fejre den om 10 år
(ok, måske to memes er lidt for meget - de er bare sjove at lave)
Kilde:
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/b2d79034-4021-11e4-936b-00144feabdc0.html?siteedition=intl#axzz3Dr0tDIS8
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Alt er tilladt - undtagen mangel på respekt.