Vores bilafgifter står i vejen for en sikrere og mere miljøvenlig dansk bilpark. Det koster desværre et engangsbeløb for de nuværende bilejere i værditab, men gevinsten ved øget sikkerhed og roadpricing i form af færre dødsfald og en mere rimelig pay-as-you-drive beskatning bon'er ud på alle parametre. Vi har, i mine øjne, ikke råd til at lade være.
150%
...
...
...
Prøv lige at smage lidt på den en gang. Det er det, vi betaler mere for en bil i Danmark. Det er meget. Grunden til den meget høje merpris fortaber sig i tågerne, om det er af hensyn til miljøet, til betalingsbalancen, for at holde antallet af biler på vejene nede på et rimeligt niveau, eller slet og ret fordi en sænkning af afgifterne vil betyde et stort værditab for bilejerne. Ingen af disse er valide argumenter, og nu vil jeg forklare, hvorfor:
Miljøet
Gamle biler sviner mere end nye biler per kilometer, og det er ikke bare sådan, så det ville blive udlignet fordi folk ville købe større (og mere benzinforslugne) køretøjer, for en 10 år gammel polo bruger stadig mere brændstof på en mere svinende måde, end en ny og større Passat (ok, VW er måske ikke det bedste eksempel, men hæng nu på). Altså, en sænkning af afgifterne giver en nyere og mere miljøvenlig bilpark.
Miljøet og trafikmængden skal derimod beskyttes via roadpricing. På den måde, kan man også differentiere imellem kilometer, der køres på i forvejen overfyldte veje i forurenede områder, og kilometer som i et tyndbefolket område er essentielle for at få hverdagen til at hænge sammen. En simpel GPS kan løse det.
Sikkerhed
Nye biler er mere sikre end gamle. Store biler er mere sikre end små. Sådan er det. Billigere biler betyder at folk køber større og nyere og dermed er fører og passagerer bedre beskytte hvis uheldet skulle være ude. Desuden hjælper innovationer inden for kameraer og sensorer med at se cyklister i blinde vinkler og med navigation på snævre p-pladser.
Forsikringer
Lavere afgifter betyder også billigere forsikringer. Når bilerne bliver sikrere, nemmere at styre og har bedre udsyn, så vil både antallet og alvorligheden af ulykkerne falde. Samtidig vil erstatningerne som forsikringsselskaberne skal udbetale som følge af materielle skader falde med ca. 150/280 dele, idet bilisten ikke længere skal kompenseres for den del af prisen, som er gået til staten. Det bliver med andre ord billigere at eje biler den vej rundt.
Betalingsbalancen
Man må forvente, at betalingsbalancen alt andet lige kommer til at se en negativ påvirkning. Billigere biler betyder større udskiftning i bilparken, og de skal komme et sted fra, og da vi ikke producerer nævneværdigt i Danmark, så skal vi ud og købe, og dermed bliver billigere biler en belastning for dansk økonomi den vej rundt. Hvor meget er min ringe makro-viden fuldstændig ude af stand til at vurdere.
Værditab
Der er ikke noget at gøre, billigere biler vil betyde et (endnu større end i forvejen) værditab for bilejerne i dag. Det er dyrt at miste 150/280 dele af et aktivs værdi, men der er et faktum, som man glemmer: De største fortalere for at sænke bilafgifterne, ejer biler i forvejen. De ved, at en sænkning af afgifterne vil sænke deres formue, men er parate til det, fordi de ved, at de får råd til at parkere drømmebilen med god plads til hele familien i garagen efter sænkningen.
Mao. er de allerede parate til at betale, hvad det koster, for få at bilafgifterne ned. Det er selvfølgelig ikke alle bilejere, der har den holdning, men de mere socialistiske strømninger i samfundet kan glæde sig over, at det er de rige, med deres dyre slæder, der kommer til at betale flest kroner og ører for fjernelsen af afgifterne.
Hvordan?
Man bør sænke afgifterne på een gang. Det kan lyde brutalt, men en trinvis sænkning af afgiften over mange år vil betyde, at salget mellem nu og indtil afgifterne er helt væk vil styrtdykke til skade for både bilejere og (især) forhandlere. I lyset af, at alle biler skal synes hver 2. år, så bør man nok implementere over 2 år, således at man kan installere en GPS i bilen næste gang den skal til syn, en GPS som skal bruges til roadpricing.
Konklusion
Miljø: +
Sikkerhed: +
Forsikring: +
Betalingsbalance: -?
Værditab: -