tirsdag den 4. februar 2014

Aktiemarkeder verden over på kanten

Aktiemarkederne verden over holder vejret. Det seneste år har aktier været det hotteste og mest afkastgivende konventionelle aktiv (ja ok, [somethingSomething]coin, jeg ved du er derude) det seneste år, hvor DOW har sat rekord og C20 er steget med over 20%.

Man kunne godt stille sig tvivlende over for, at den samlede værdi i selskaberne i C20 over det seneste år er steget med 20%, og at investorerne for et år siden undervuderede værdien af det frie cash flow i C20-selskaberne med hele 20%.

Hvis man antager den tvivlendes position, så ligner det hele en boble.

En stor, medvirkende faktor til stigningen har nok være den lempelige pengepolitik af den amerikanske centralbank, the FED. The FEDs meget lempelige pengepolitik har gjort penge billige og dermed givet investorerne noget at investere for, penge som de har brugt på aktier. Den effekt har bredt sig som ringe i vandet til resten af verden. Derfor er det afgørende for aktiemarkederne hvor længe the FED har tænkt sig at fortsætte med at stille billige penge til rådighed.

Ifb. med indsættelse af Janet Yellen som formand for the FED efter Ben Bernanke, så har the FED annonceret, at de billige penge gradvist vil blive færre, såkaldt "tapering" (som betyder noget i retning af neddrosling på engelsk).

Det har allerede haft effekt:
  1. En lille markedsrapport fra i går, hvor det gøres klart at alle markeder, verden over og på tværs af aktiver, er på kanten. Alle aktier falder. Tak til Zerohedge
  2. Japanske aktier i frit fald: Tak til Bloomberg
  3. Og her tales der lidt nede i artiklen om en europæisk 10 procents korrektion (læs: fald), hvoraf vi allerede har set de 7: Tak til Reuters

En foreløbig konklusion kunne være, at investorerne i høj grad afventer hvor vidt the FED vil gøre alvor af truslen om at trappe yderligere ned for den meget lempelige pengepolitik. Dyrere penge vil ramme aktier hårdt, da man kan tænke at der har været "overinvesteret" (altså pustet en boble op) i aktier det seneste år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alt er tilladt - undtagen mangel på respekt.