Google Swagger

Google, vores omnipotente adgangsportal til informationsuniverset.

15. april trådte danske Margrethe Vestager ind i rampelyset som EUs nye bannerfører i kampen mod monopolister. Hun og EU har valgt at tage kampen op mod informationsalderens Yggdrasil (verdenstræet som holder himlen på plads i nordisk mytologi) Google.

Google binder nettet sammen i dag. 90% af alle søgninger foregår i dag via Google, og den måde som Google rangerer websider på, er derfor afgørende. Vi klikker ikke på det, som Google ikke viser os, og virksomheder med websider som ikke bliver vist, de tjener ingen penge.

Derfor er Googles søgealgoritme en hjørnesten i vores samfund.

Søgealgoritmen bliver stykket sammen af forskelige parametre, bl.a.:

• Indexing, stavning, PageRank (Larry Page's rangering af hjemmesider), billeder, synonymer, sidens kvalitet, sidens mobil-kvalitet, etc. 

Den fungerer sådan, at Google lader sine "edderkopper" kravle fra side til side via links, for på den måde at fange så meget af nettets indhold som muligt. Hver gang algoritmen ændres, så vises du potentielt andre resultater på den samme søgning.

Upartisk?

Google lægger vægt på, at ingen sider bliver tilføjet eller fjernet fra Googles databaser mod betaling. Google lægger reklamer ind i toppen og i siden, men din søgning er fri for reklamer.

Det er antagelsen om, at Google formidler nettet upartisk, som EU udfordrer.

I EUs hensigtserklæring om efterforskning fremgår det, at man vil gå Google i bedende på to punkter:

• Hvor vidt Google har favoriseret deres egen Google Shopping, når man har søgt efter shopping i 2010
• Hvor vidt Google har benyttet Android til at fremme egne produkter på bekostning af 3. parts i 2005

EU har slået et stort brød op, ved at angribe Google så frontalt som bureaukratiet nu tillader. Det er bemærkelsesværdigt.

Det er også bemærkelsesværdigt, at EU nærmest har sikret sig et alibi fra at forholde sig til Googles usynlige hånd: Søgealgoritmen.
Det er den, som er central, og som styrer 90% af den information som du og jeg får fra nettet hver eneste dag og som skal give smør på brødet til en hel industri af .com-virksomheder.

Salamimetoden

I stedet for at bruge salamimetoden, så skulle EU gå til stålet og pålægge Google at offentliggøre de væsentligste egenskaber, som gør at en hjemmeside bliver vist ved en søgning. Specielt fordi den magtfulde søgealgoritme er under konstant forandring.

Google ændrede i øvrigt markant på søgealgoritmen for mobile brugere 2 dage efter, EU udsendte pressemeddelelsen oven over. Hvis din side ikke er mobilvenlig, så forvent ikke, at den viser sig ved en Google-søgning fra mobil.

PS: Og hvis du ikke ønsker, at dine side får besøg af Google's kriblende edderkopper, så har Google faktisk en fin lille guide, du kan følge :). Men ok, de fleste laver jo en hjemmeside, så som en blog, for at blive set...

DONG: Så kom det frem...

Tak til Politiken!

Et vigtigt notat forsvandt. Nu er det dukket op igen. Det rejser to meget væsentlige spørgsmål:

1. Gjorde Bjarne Corydon sig skyldig i at tilbageholde væsentlige oplysninger for Finansudvalget?
2. Solgte Danmark 26% af DONG til den bedste pris?

Finansudvalget har, ser det ud til, ikke haft alle oplysninger ved hånden, da beslutning om salget af DONG Energy blev taget. Bjarne Corydon undlod at informere finansudvalget om et notat fra Kammeradvokaten hvori det fremgår at der vil


"...bestå en forpligtelse for Finansudvalget til ikke at tiltræde aftalerne..." hvis "...en fornyet procedure vil føre til et økonomisk mere gunstigt resultat for staten..."


Det er vigtigt at understrege, at det først og fremmest er et processuelt problem. Havde Finansudvalget tilstrækkeligt med oplysninger, til at være sikker på, at man tog den gunstigste beslutning?

PensionDanmark skulle efter sigende have budt 40% mere, altså 46,2 mia. kr., end de 33 mia. kroner som salget af de 26% kastede af sig.

Spørgsmålet er så, om det har en økonomisk værdi, at investorerne hedder Goldman Sachs, ATP og PFA frem for PensionDanmark.

Argument 1 skulle være, at Goldman Sachs (som fik en plads i bestyrelsen) vil have et incitament til at rydde op i DONG indefra. Et opgør med de gammelmandsbureaukratiske arbejdsgange.
Argument 2 skulle være, at denne investorgruppe skulle være den bedste til at introducere DONG Energy på Børsen i 2018.

Goldman Sachs, ATP og PFA forpligtede sig ifb. salget til, at præsentere en køreplan for en børsnotering i 2018. Den køreplan skal ligge klar i begyndelsen af 2015. Det gør den ikke. Man har engageret den amerikanske investeringsbank J.P. Morgan som rådgiver for processen. Senere i 2015 vil J.P. Morgan informere nærmere om forløbet frem mod børsintroduktionen i 2018.

Bottom line:

• Goldman Sachs, ATP og PFA har ikke levet op til forpligtelsen om at præsentere en køreplan for børsnotering i 2018 primo 2015
• Bjarne Corydon har et alvorligt forklaringsproblem, idet det er ulovligt at tilbageholde væsentlig information for et udvalg i en given sag
• Ville en fornyet proces have givet Danmark et bedre økonomisk afkast? 

Den her sag bliver spændende at følge. Man kan ikke gøre noget ved salget af de 26%, det er som det er. Børsnoteringen er derimod stadig sindssygt vigtig for Danmark, men også for Goldman. Jeg forudser, at der kan opstå nogle højspændte interessekonflikter, og Goldman har een gang vist sig som en snu spiller.

PS: Jeg har tidligere skrevet uddybende om salget af aktieposten i DONG. Læs her

PPS: Kursen som Goldman Sachs, ATP og PFA fik var stadig så god, at DONG blev udbudt i Goldman Sachs' interne investeringsforening - det er noget man kun gør, hvis en handel er særligt lukrativ.

...Boligmarkedet fortsat

I Millionærklubben på Radio 24/7 havde man tirsdag 31/3 en klog mand på besøg. Han hedder Curt Liliegren og er sekretariatchef på Boligøkonomisk Videncenter (BVC), et kontor som oprindeligt blev oprettet i kølvandet på finanskrisen med det formål at:

"...kvalificere den boligøkonomiske debat, indsamle data om boligmarkedet og formidle information om udviklingen til offentligheden, samt arbejde på at styrke det faglige boligøkonomiske miljø." (taget fra BVCs hjemmeside)

Curt kunne med enorm præcision angive den historiske, nuværende og give et bud på den kommende prisudvikling helt ned på kommuneniveau. Herunder følger hans vigtigste pointer:

1. Lejligheder stiger mere end huse
2. DK er delt i to: De 4 store byer og resten
3. Prisstigninger på sjælland er isoleret til København, Frederiksberg og 2-3 meget nærliggende kommuner. Prisstigningerne har ikke forplantet sig til fx whiskeybæltet. Her ser man en stagnering. I kommuner som så stor stigning op til finanskrisens udbrud, så som Fredensborg i Nordsjælland, ser man faktisk et prisfald. Man taler sågar om, at udkantsdanmark er rykket tættere på København
4. Prisstigninger i resten af landet isolerer sig til Aalborg, Aarhus (og Risskov) og Odense
5. Lollands kommune har oplevet det største prisfald. Der er intet der tyder på, at det vender
6. Prisstigningen i Kbh er sturkturel. Danmark følger den globale megatrend "FLYT TIL BYEN!", og det betyder, så de høje priser er kommet for at blive. Og for at stige yderligere. Kbh ligger forholdsvist lavt i prisleje ift. andre byer vi sammenligner os med, fx de andre Nordiske hovedstæder
7. Liggetiden for en lejlighed i visse områder af Kbh er nede på under 30 dage. Det er ikke usædvanligt at et hus på Sjælland vest for Ringsted har en liggetid på 700+ (!) dage.
8. En liggetid på 30 dage er meget lavt. Visse steder i Kbh er der sandsynligvis tale om en vis overophedning
9. En liggetid på 700+ dage tyder på, at huset ikke kan sælges til købsprisen. Ejeren er således i stor fare for at være teknisk insolvent (ude af stand til at indfri sine lån). En investering i et hus i "udkantsdanmark" vil derfor sandsynligvis være tabsgivende

Curt lagde mange guldkorn ud i æteren, så jeg synes helt klart, man skal benytte linket til at høre udsendelsen selv:

Millionærklubben 31.3.2015

For at samle op på de 9 punkter oven over kan man sige at:

• Boliginvestering med fortjeneste for øje skal foretages i en lejlighed i Københavnsområdet
• Boliginvestering med fortjeneste for øje må ikke foretages i hus på landet. Sådan et køber man, fordi man synes, det er det bedste sted at bo
• Guld kan købes for dyrt. Udvis rettidig omhu når der investeres i de overophedede dele af Kbhs boligmarked i øjeblikket

PS: Min bror arbejder tæt sammen med byggebranchen i hovedstadsområdet. Han har hamrende travlt. Han siger også, at travlheden er isoleret til hovedstadsområdet. Tillidsindikatoren for byggeriet (som jeg nævnte sidst som værende negativ) er samlet for hele landet og kan dermed ikke bruges som pejlemærke for specielt hovedstadsområdet. Her tyder alt på, at branchen har speederen i bund.

Dette er en fortsættelse fra sidste blogpost