Gadaffi taler fra graven: Goldman Sachs elsker DONG

Nogle gange kan jeg godt lide at referere til en enkelt nyhed, som er særligt interessant. Denne handler ad omveje om DONG.

Jeg var sidste år stor modstander af, at man solgte ca. 20% DONG til investeringsbanken Goldman Sachs, dels fordi hovedparten af DONGs indtægter kommer direkte from subsidier fra den danske stat, dels fordi det er almindelig kendt, at Goldman er hamrende dygtige, velovervejede og kyniske - banken ville aldrig købe op i DONG hvis den ikke kunne se en god forretning i det (så god at medarbejderfonden udbød DONG direkte til de ansatte - noget der kun sker for særligt profitable investeringer).

Den danske stat solgte ud af værdier til spotpris.

Nu er jeg så faldet over en nyhed som lige tilføjer en dimension til den kynisme som Goldman udviser. Banken samarbejdede med diktatoren Muammar Gadaffis styre ved at indgå i et såkaldt "strategisk partnerskab" med Libyan Investment Authority (LIA). Sløret er blevet løftet for nogle af de teknikker som banken har benyttet til at lokke den $66 Mia. store fond ind i folden, vel vidende at midlerne kommer fra olieindtægter som den libyiske befolkning aldrig har set skyggen af, grundet styrets undertrykkelse. Lige nu pågår der en retssag hvor Goldman hårnakket benægter bestikkelse af nøglemedarbejdere i LIA.

Om Goldman har bestukket eller ej, vil jeg ikke kommentere på her, men hellere vil jeg spørge, om den danske regering, med Bjarne Corydon i spidsen, havde gjort sig klart hvilken kynisk modpart man forhandlede med. En modpart som er ligeglad med sanktioner mod diktatorer og undertrykte befolkninger og som ser embedsmænds grådighed som en klar fordel.

Jeg tror, at begge parter gik ud og fejrede DONG-handlen - og at kun Goldman vil fejre den om 10 år

(ok, måske to memes er lidt for meget - de er bare sjove at lave)

Kilde:
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/b2d79034-4021-11e4-936b-00144feabdc0.html?siteedition=intl#axzz3Dr0tDIS8

SWIFT ville være en effektiv sanktion mod Rusland

Den engelske premierminister David Cameron har allerede lagt et betydeligt pres på andre europæiske ledere for at udnytte at der i Belgien ligger et selskab som hedder

 Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication eller bare SWIFT

og som er en fuldstændig vital spiller i markedet for overførsler af midler mellem banker over hele verden. 

David Cameron ser en mulighed for at isolere Rusland finansielt fra resten af verden, Iran-style. Dvs. at Russiske banker, som i øvrigt har 90% af deres interbank transaktioner med udenlandske banker via SWIFT, vil få langt sværere ved at foretage den type transaktioner fremover.

Konsekvensen for Rusland, hvis David Cameron får sit ønske opfyldt, bliver, at der definitivt lukkes ned for banktransaktioner ud og ind af Rusland (undtagen dem som involverer røde kufferter eller lign.). De russiske virksomheder vil få vanskeligt ved at skaffe udenlandske varer og investeringer hvilket vil hæmme den i forvejen skrantende økonomi yderligere.

Der er kræfter i EU som er forbeholdne over for at bruge SWIFT i en evt. sanktion mod Rusland. Bekymringen er, at man utilsigtet kommer til at skade vestlige interesser, da russiske selskaber selvfølgelig heller ikke vil være i stand til at betale sine udeståender uden for landets grænser. Stærke interessenter modarbejder derfor denne sanktion.

Teknisk set vil det ikke være umuligt for to parter, en i Rusland og en udenfor, at foretage en transaktion uden SWIFT, men det vil kræve en særlig indsats samt udgøre en risiko som de fleste bankers risk & compliance-afdelinger højst sandsynligt vil blokere.

At lukke for SWIFT bliver dog stadig set som en ekstrem sanktion, som vil skade den russiske økonomi i langt højere grad en de hidtige "nålestikssanktioner", og som Kreml givet vil se som en kraftig eskalering. 

Eller måske Putin bare skyder brystet frem som Socially Awesome Penguin herunder:

Kilde her:
SWIFT wiki