Om vilde direktørlønninger og aktieoptioner til alle

Man kan, som tilskuer og som medspiller, en gang i mellem godt forundres og forarges over det, der foregår inde på banen. Det gælder i sport, politik og business m.fl.

Direktørerne for de 350 største selskaber i USA har siden 2009 set en lønstigning på hele 53%, mens gennemsnitslønnen for alle ansatte er steget præcis 0% - mao er kløften mellem gennemsnitslønnen og direktørernes ditto udvidet gevaldigt de seneste 6 år.

Grundlæggeren til morderne management, Peter F. Drucker, anbefalede at forholdet imellem direktør- og gennemsnitsløn aldrig oversteg 25:1

i 1978 var det 30:1
i 1989 var det 60:1
i 2015 er det 303:1

Skellet mellem direktøren og manden på gulvet er vokset fra at være stort, til at være en fuldstændig uudgrundeligt dyb og bred afgrund på hvis ene side arbejderen må spejde fortvivlet derud på den anden side af jordens krumning hvor direktøren opholder sig.

Grunden til udviklingen skal findes i aflønningen af direktører, som i højere og højere grad, siden 1978, er blevet udbetalt i forskellige varianter af aktieoptioner, og siden aktiemarkederne er steget støt siden 2009, således er også værdien af optionerne steget med. Den faste kompensation har stort set ikke rørt sig. Direktøren løber altså en vis risiko, ved at lade sin løn være afhængig af priserne på aktiemarkedet - en risiko/chance som gennemsnitsarbejderen for de flestes vedkommende ikke har adgang til.

S&P 500 udvikling de seneste 5 år. Godt for aktionærer og direktører.

Der skal være forskel på direktører og almindelige ansatte. Direktøren har mere ansvar, skal have kapaciteten til at overskue en virksomhed samt til at tage hurtige beslutninger og overveje strategiske planer med vidtrækkende konsekvenser. Det er svært og hårdt og ikke for alle. Det virker naturligt at lade den magtfulde mand for bordendens kompensation afhænge af aktieprisen, mao lade hans mål med virksomheden være det samme som ejernes.

Jeg forstår bare ikke, hvor det ikke er princippet bag aflønningen af alle ansatte. Det må være til aktionærernes bedste, at alle medarbejdere arbejder frem imod en bedre aktiekurs, og man kan umuligt gøre det bedre end ved at lade en vis del af de ansattes kompensation afhænge af aktiekursen. Jeg synes det er naturligt. Specielt med tanke på, hvor nemt det er for mange ansatte rundt omkring, at lade den fast løn være sovepude som gør det omkostningsfrit at læse denne blog i arbejdstiden.

Crowdfunding - guide til din nye bank!

Crowdfunding er løsningen på et problem som rigtig mange håbefulde, idérige iværksættere på et eller andet tidspunkt støder på: Banken. Man kan nu erstatte møderne med skeptiske bankrådgivere og ringe kaffe med produktionen af hipsterlicious salgsvideoer som lægges på et crowdfunding site, klar til at overbevise alle dine velgører derude om at pander med håndtag formet som middelaldersværd da selvfølgelig skal realiseres - med deres penge!

Drømme
Crowdfunding som ord opstod først i 2006, men begrebet har eksisteret i langt længere tid. Faktisk blev en del af finansieringen bag Eiffel-tårnet skaffet via donationer fra almindelige borgere. Det bliver som regel brugt til at skaffe midler til bøger, film, musik, teater, projekter og opfindelser, men også til velgørenhed og helt almindelige håndsrækninger til mere eller mindre værdigt trængende. Alt kan crowdfundes. Man skal ikke lade sig begrænse af manglende midler, men i stedet gribe muligheden for at skaffe lige præcis nok til at realisere en drøm.

Vi er alle hinandens bank
Det fantastiske ved crowdfunding er, at banken som mellemled tages ud af spillet. Et kedeligt faktum gældende for finansielle institutioner er, at de kræver sikkerhed for at få forrentet deres penge. Sat på spidsen kan man sige, at et projekt som redder regnskovene i hele verden, men som "kun" går i nul, vil blive afvist af banken på baggrund af, at banker kræver et positivt afkast. Det er bankens forpligtelse overfor ejerne (aktionærerne). Det samme krav har almindelige borgere ikke, og tanken om at have været marginalt medvirkende til at redde regnskoven, måske hjulpet godt på vej af en fin video eller artikel, kan sagtens retfærdiggøre en donation.

Det er muligheden for at finansiere projekter, som umiddelbart ikke har et stort økonomisk potentiale, som giver crowdfunding styrke. Banker og venture-kapitalister har det med at kræve medbestemmelse. Det kan man fravælge.  Det er også stærkt, at iværksætterne er mere eller mindre i stand til at formulere tilbagebetalingspolitiken (hvis der er nogen!) selv, hvilket gør, at man ikke hele tiden skal tænke på at betale næste termin.

4 måder at belønne donationer
Der er groft sagt 4 kategorier, man kan inddele crowdfunding i:

1. Donationer
2. Belønninger
3. Lån
4. Ejerandel

Man skal ikke tøve med at undersøge, hvilken model som passer dit behov bedst. Det kan fx godt være en god idé at engagere donorerne ved at tilbyde dem en lille ejerandel i projektet, således at man er sikret deres deltagelse ved fx produkttests. Omvendt så kan det være, at man ikke ønsker "flere kokke i køkkenet", og så giver det mere mening at vælge en af de tre øvrige kategorier. Man skal heller ikke glemme værdien i fx at tilbyde produktet til særligt generøse donorer, for på den måde at sikre at man får noget afsætning og måske en positiv word-of-mouth effekt i starten hvor salg kan være en stor udfordring. 

Det er risikabelt - for donoren
Hvis man overvejer at støtte et projekt, skal man huske, at man er i gang med at tage beslutningen om at lege bank, og uden at man skal stryge skjorten og tage slips på, så kan man godt tænke lidt i de samme baner som en bank - hvad er chancen/risikoen for, at jeg får den belønning som loves, mine penge tilbage eller at min ejerandel bliver noget værd for mig? Siden man betaler før man får varen, om man så må sige, så skal man være afklaret med muligheden for ikke at få pengene tilbage igen. Man skal også huske, at de fleste crowdfunding sites tager 5% af donationen i kommission for at agere platform.

Hot tips!

• Vær kreativ! Vær positiv!
• Hav en business plan, eller bare en plan!
• Tænk på, om det skal være donation, belønning, lån eller ejerandel!
• Sørg for at have mindst tre donationstrin så der er til enhver pengepung!
• Brug tid på at vælge det rigtige site!
• Husk de 5%!
• Stay hungry, stay foolish!

Nedenfor en dejlig guide for dig som står foran at vælge crowdfunding site:

http://www.inc.com/magazine/201306/eric-markowitz/how-to-choose-a-crowdfunder.html

Og dette site:
Bliv klar til Crowdfunding på dansk
Og denne oversigt over sites:
https://www.wrike.com/blog/26-top-crowdfunding-sites-by-niche/
P2P lending:
https://www.lendingclub.com/

Spring ud i det! Eiffel-tårnet var trods alt også crowdfunded.