Prøv at tænk hvis man selv sad på lageret af en vare, fx korn, og så fortalte alle, at der ville blive mangel i fremtiden? Ingen ville vide med sikkerhed, at man talte sandt, men hvem ville have råd til at lade være at tro på det? Sådan en melding ville presse priserne i vejret, næsten uanset hvad, og din dürüm-rulle ville i sidste ende blive 5 kroner dyrere eller sådan noget.
Det er lidt det, Goldman Sachs har gjort med metaller. Goldman Sachs handler med metaller, og man har tænkt: "hvorfor ikke købe lagrene, når nu vi alligevel køber så meget? På den måde kan vi jo styre, hvor meget folk ved om hvor meget metal der ligger klar til at blive solgt. De behøver alligevel ikke vide alt, som de gør i dag."
På denne måde har Goldman Sachs gjort sig til herre over, hvor meget folk ved om udbuddet af metaller, og dermed styrket sin position i prisdannelsen betragteligt. Til gavn for dem.
I denne artikel (http://ftalphaville.ft.com/2013/07/23/1578802/explaining-the-commodity-warehouse-trade-with-scripture/) som ligger til baggrund for dette indlæg, bliver det dejligt anskueliggjort, hvordan Goldman Sachs lykkes med at tjene penge på at styre information.
(hvis du ikke kan læse artiklen, skal du bare registrere dig på FT.com, så kan du læse gratis. tager 2 sek og er DET HELE VÆRD!)
