Jeg undrer mig over, hvornår aktier falder. Hvorfor falder/stiger de, når regnskaber offentliggøres. Oftest er det jo old news, og alligevel hopper kursen op og ned.
Case: Nordea
Nordea-aktien faldt på C20 med 5,45% i dag oven på offentliggørelsen af et skuffende 3. kvartals regnskab. Det er især de svigtende aktiemarkeder, som har ramt asset management, samt udeblevet kundeaktivitet i september, som er synderne.
Jeg arbejder i Nordea, og vil derfor ikke kommentere yderligere på det bagvedliggende.
Men at aktiekurserne er faldet det seneste kvartal, og at det har en negativ effekt på bankernes asset management samt smitter af på kundeaktiviteten i det hele taget, det fuldstændig åbenlyst. Og alle analytikerne derude burde have vidst det i går.
Nyhedsværdi
Aktier kommer typisk i fokus, når selskabet bag aflægger regnskaber, og det er selvfølgelig logisk fordi det er lig med et snapshot af "tingenes tilstand". Ofte kan man også udlede noget om mange andre lignende selskaber. Dog forstår jeg ikke, at markedet reagerer, når der ikke er nogen nyhed. Det er som om, at markedet har besluttet at "glemme" en aktie, indtil een gang i kvartalet, når regnskabet skal offentliggøres, hvorefter alle faktorer med indflydelse skal prises ind i aktien på een gang. Jeg synes det er ret forvirrende.
Jeg er forvirret
Som privat uden tid (og lyst) til at holde mig dagligt og detaljeret orienteret i 10-20 brancher, så føler jeg mig lidt rundt på gulvet, når jeg ser mine aktier hoppe og danse. Især så meget, som Nordea fx gjorde i dag. Man skal selvfølgelig bevare roen og tænke på, at daglige udsving ikke betyder noget, før man sælger. Alt i mellem købet og salget er jo bare støj. Det er bare rigtig svært ikke at blive grebet.
Penge at hente
For den opmærksomme trader, som har styr på de overordnede temaer i markedet, er der derfor penge at hente på de forudsigelige sving som markedet tager. Alle vidste, at Nordeas regnskab næppe ville være så godt som sidste kvartal, og vidste også at kursfald og træge kunder sikkert ville blive årsagen. Jeg prøver at sortere støjen fra, holde hovedet lidt koldt og tænke i et bredere perspektiv. Min beslutning skal ikke baseres på et kvartalsregnskab.
Til slut vil jeg blot sige, at med en P/E på 10,88 og dagens fald in mente, så kan det godt være, at jeg udnytter medarbejdernes købsvindue, som blev åbnet samtidig med regnskabets offentliggørelse.
onsdag den 21. oktober 2015
torsdag den 1. oktober 2015
Flygtninge og vækst: Syreren Steve Jobs
Onsdag morgen valgte jeg at møde en time senere, for at deltage i et foredrag af Majinvests CEO, Jeppe Christiansen (JC). Det var inspirerende. Et overblik over verdensøkonomien blev kondenseret til to grafer og emner som renten, Kinas situation og Japans kommende krise blev vendt.
Demografi og Vækst
JC pegede også på, at økonomisk vækst hænger tæt sammen med den demografiske udvikling, og gik videre til at sammenligne USA og Europa. USA har de seneste 35 år haft en befolkningstilvækst på ca. 100 mio, mens Europas i samme periode er mere eller mindre stagneret. JC konkluderede, at befolkningstilvækst danner grundlaget for økonomisk vækst.
Danmark, USA og vækst
Den situation kender vi fra Danmark. Vores indbyggertal stiger næsten ikke. Til gengæld vokser andelen af gamle og uarbejdsdygtige støt, hvilket vil sige, at de tilbageværende erhvervsaktive skuldre skal bære vægten af flere og flere ældre.
JC forklarede, at vi kan komme ud af kniben på to måder (tre, hvis man er kynisk, men man slår ikke gamle ihjel). Vi kan føde os ud af den, eller vi kan "indvandre" os ud af den. Vi kan føde flere børn, for på den måde at øge arbejdsstyrken og tippe misforholdet mellem ung og gammel, eller invitere arbejdsduelige indvandrere til at komme her og tage fat med samme effekt. Hvis vi ikke gør nogen af delene, skal vi være glade for en vækst på 2 % årligt. 5 %, som man ind i mellem ser i USA, virker meget langt væk.
JC forklarede, at vi kan komme ud af kniben på to måder (tre, hvis man er kynisk, men man slår ikke gamle ihjel). Vi kan føde os ud af den, eller vi kan "indvandre" os ud af den. Vi kan føde flere børn, for på den måde at øge arbejdsstyrken og tippe misforholdet mellem ung og gammel, eller invitere arbejdsduelige indvandrere til at komme her og tage fat med samme effekt. Hvis vi ikke gør nogen af delene, skal vi være glade for en vækst på 2 % årligt. 5 %, som man ind i mellem ser i USA, virker meget langt væk.
Vi saver den gren over, vi kunne sidde på
Uden at det her skal blive et politisk skrift om at åbne grænserne på vid gab for alle enhver, så er det dog en formaning om, at høj økonomisk vækst ikke kommer, så længe vi har demografisk status quo. Og så længe vi ikke føder flere, må vi sørge for, at få folk ind i landet udefra. Hvis vi har flere talenter til at arbejde her, så har vi, alt andet lige, også en større chance for, at et af de mennesker får en stor idé.
JC sluttede sit foredrag af med at vise en liste af meget store selskabers markedsværdi - Facebook, Google og Wal-Mart var i blandt. Øverst på listen, med en markedsværdi på 644 milliarder USD lå . De flestes foretrukne leverandør af IT-udstyr til hjemmebrug, skabt af manden med mottoet "stay hungry, stay foolish" og som revolutionerede vores brug af telefon, internet og alt derimellem. Manden som er søn af syriske indvandrere, Steve Jobs.
Moralen må være, at bag hver eneste succes, er der et menneske, og man kan aldrig vide, om han bliver født i Svendborg eller Damaskus.
Moralen må være, at bag hver eneste succes, er der et menneske, og man kan aldrig vide, om han bliver født i Svendborg eller Damaskus.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)


