En Pervers Boble #Skat #100mia

I dag prøver jeg at indføre et segment jeg kalder "In other news" i bunden af indlægget. Her kan du læse små notitser om, for mig, særligt interessante økonomiske nyheder. Håber du læser så langt :)

Skattegæld
Vi har et problem i Danmark, og det er at vores skattesystem er mangelfuldt administreret. Ud over himmelråbende skandaler som jeg ikke vil gå ind i her, så kom der i denne uge fokus på den tikkende bombe vi alle sidder på.

Problemet
Den voksende gæld som befolkningen har til Skat, fordi Skat ikke har været i stand til at inddrive effektivt nok, har nået 91,7 mia. kr. og stiger med ca. 1,5 mia. kr. - månedligt (Kilde: Avisen.dk). Skattegæld er utroligt bredt og kan dække over alt fra små skattesmæk til studerende som har fejlet lidt i selvangivelsen, til deciderede skattekarruseller med ond hensigt.

Hver enkelt dansker, altså du og jeg, skal betale mere i skat for at dække for den gæld vi ikke inddriver.

Med en 1,5 mia. kr månedlig stigning i skattegæld ender vi i 2019 på 145 mia eller 63% højere end idag. Kilde: Egen tilvirkning

Gælds stiger med 63% på 3 år
Som illustreret oven for (med en meget forsimplet inflationsberegning), så vil skattegælden med den nuværende stigningsrate komme op på 145 mia. kr. ved indgangen til 2020. Det er altså penge som danske borgere og virksomheder låner af Skat og som dermed er ekstra ude i systemet. Skat er dermed med til at finansiere en gældsdrevet boble som bare vokser.

Det er lidt perverst, at du og jeg betaler mere i Skat nu, for at blive ramt af en boble senere. Dobbelt nedtur.

Boblen som Skat skaber
Min bekymring er at især mindre virksomheder, har opbygget en gæld til skat via moms eller på anden vis. Jeg kender ikke kompositionen af skattegælden, men jeg gætter på, at en stor del ligger hos virksomheder. Nogle af disse virksomheder hænger måske lidt i forvejen, og når de en dag bliver bedt om at betale tilbage, så kan de komme i vanskeligheder. Hvis mange virksomheder bliver mødt med sådan et krav samtidigt, så har vi balladen.

Virksomhederne skal jo ikke bruge Skat, altså dig og mig, som bank, men det er hvad der sker, når denne "bank" er så ringe drevet.

Isoleret set er problemet måske ikke så stort, men jeg kan godt forestille med et scenarie, hvor Skats forbedrede gældsinddrivelse falder sammen med fx en stigning i renten eller lav vækst i samfundet. Så kan trykket sagtens blive så stort på virksomhederne, at også sunde foretagender må bukke under. Og det er ikke noget vi ønsker.

Vi kan ikke gøre noget ved, at gælden er der, så udfordringen må være, at tage trykket af boblen så nænsomt som muligt samtidig med, at det skal koste lidt ekstra at bruge Skat som bank. En svær balancegang.

8% flad rente
Skatteminister Karsten Lauritzen har foreslået en flad skat på al skattegæld på 8% (Kilde: Politiken). En farlig vej at gå, som straffer de borgere som selv har henvendt sig for at få en tilbagebetalingsplan. 8% rammer spekulanterne, men det rammer også (og måske især) de ærlige borgere, som har planlagt deres økonomi efter den nuværende rente. Med 8% i rente kan det jo betale sig at låne i banken for at betale tilbage, frem for at lave en aftale med Skat.

Konklusion
Jeg mener, at 8% flad rente rammer for mange uskyldige til, at det er en god løsning. Ærlige borgere skal ikke betale for de brodne kar, det er urimeligt. I stedet burde man bide i det sure æble og ansætte 1000 nye medarbejdere på tidsbestemte kontrakter kun for at pløje igennem gældssager. De ville mere end rigeligt tjene deres løn hjem.

In other news
Erhvervsminister Brian Mikkelsen tweetede lørdag om et nyt tiltag:
En prisberegner for bank- og realkreditlån designet sådan, at du kan indtaste de betingelser, som du regner med dit næste (eller nuværende) lån skal have og så sammenligne institutterne både på de enkelte gebyrposter samt den samlede udgift.

Jeg synes det er et fremragende initiativ. Selv om det kan være enormt svært at lave den slags sammenligninger, især fordi den ser helt bort fra sådan noget som service, konverteringsmuligheder, sikkerhed for bidragssatsstigninger osv., så kan man med 90% sikkerhed få et stærkt billede af, hvad der er bedst for dig. +1 herfra!

In other news 2
Og nå ja, hvis man skulle være i tvivl, så er Bitcoin en pissehamrende risikabel investering (undskyld sproget).

Bitcoin prisudvikling seneste måned. Kilde: http://www.coindesk.com/price/#2016-12-08,2017-01-08,close,bpi,USD 

Det skyldes i hvert fald delvis kinesiske kapitalrestriktioner som efterlader et hul for befolkningen til at sende deres Yuan ud af Riget i Midten via Bitcoin: op mod 98% af al handel med Bitcoin kommer fra Kina. Det er et separat blogindlæg værdigt.

Bitcoin faldt ca. 16% torsdag.