Kort fortalt, som her af Bloomberg så har GS sammen med ATP og PFA købt 26% (GS=19, ATP=5%, PFA=2%) af DONG fra den danske stat. Det særlige ved dette er, at GS har forlangt at få vetoret mod en evt. ny direktør - mao. skal denne godkendes af GS.
Der er mange, som fx denne Politiken-blogger, som har haceleret imod indlemringen GS i ejerkredsen, specielt med henblik på de særlige rettigheder som GS har fået, og som må siges at være ganske usædvanlige for så lille en ejerandel. Argumentet er, at vi sælger ud af arvegodset til en frådende ulv i fåreklæder - en ulv som har et blakket ry som en af de grådigste og mest kyniske spillere på Wallstreet.
Hvis man ser lidt på GS' track record, så vil man også hurtigt bemærke, at virksomheden har været på kant med lov og god moral i mange tilfælde. Lad mig remse:
- Stod bag mange af de derivater som kostede mange alt under krisen
- Hjalp Grækenland med at sminke tallene lige indtil korthuset ramlede
- Bettede imod egne investorer (ikke dømt) under og efter krisen - og lod dem hænge til tørre mod bedrevidende
- Har haft MEGET tvivlsomme folk ansat: Denne mand har fx hjulpet korrupte politikere med at kanalisere oliepenge ud af Nigeria
Til gengæld mener jeg, at der er to vægtige argumenter for at lukke GS ind:
1: Man har forgæves forsøgt at sælge DONG tidligere, men uden held. Nu har man fået en partner ind, som er stærk og som har commited sig med en anselig ejerandel.
2: Man har fået en spiller ind, som vil tage vare på de corporate governance problemer som helt tydeligt har reddet DONG som en mare.
Man skal huske på, at ATP og PFA blåstempler de særrettigheder som GS har fået, ved at investere i samme ombæring. Jeg tror, de håber på, at GS kan gøre DONG til en meget mere effektiv virksomhed, inden en kommende IPO - man taler om 2017.
Og der er sandelig meget at effektivisere: ud over tabet på de 8 mia. kroner på energihandel, som mildt kan beskrives som ansvarsløs, men nok nærmere bør beskrives som tyveri fra den danske stat, så har fyringen af Anders Eldrup samt Venstre-kammeraten Fritz Schurs blivende formandsskab sået en del tvivl om dygtigheden i driften. Det vil nok være sundt hvis denne organisation bliver udfordret lidt. Og så ikke et ord om, at alle DONGs vindmølleparker er statsstøttede på den store klinge for at kunne være profitable, samt at DONG indtil videre har leveret danskerne den dyreste el i verden - det kan KUN blive bedre!
Ja, vi giver afkald på potentielt store aktiver til en stor global spiller der før har vist en forkærlighed for "the dark side" og ja, med statsstøtten til især vindmølleparkerne, så finansierer vi aktionærernes liderlige udskejelser, men da DONG i så mange år har leveret helt overnaturligt dyr el til danskerne, så var det måske på tide at der blev set med friske øjne på driften af denne kolos på lerfødder. Lad os håbe Elton John har besøgt sin sidste DONG-fest (husk nu, det betalte DINE skattekroner også for!).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Alt er tilladt - undtagen mangel på respekt.