Julepynten er ved at blive pillet ned og singlerne er trådt op på løbebåndet, her kommer årets måske sidste juleanekdote:
En kollega nævnte for nyligt et faktum, som er ret tankevækkende her på den anden byttedag efter juleaften:
"Man regner med, at der bliver destrueret ca. 40 mia. kr. i det danske samfund hvert eneste år, simpelt hen fordi en julegave ikke er det samme værd for modtageren, som det giveren har givet for det"
Problemet er, at vi ikke er særligt gode, til at bruge vores empatiske "kirtel" til at forstå, hvad modtageren af vores gave gerne vil modtage. Meget ofte er det sådan, at modtageren af gaven simpelt hen oplever gaven mindre værdifuld, end det giveren har betalt for den (og endnu værre: modtageren værdsætter den mindre end det som giveren havde håbet). På den måde er vi alle med til at destruere værdi i samfundet, og man kan bare stå der og kigge ind under juletræet og tænke på, hvor meget mindre ens dyrekøbte gaver i virkeligheden er værd i forhold til købsprisen, og når man pakker en skrigpink sweater op fra tante Oda, så kan man næsten høre pengene fosse ud af familiens lommer.
Hvad kan vi så lære af det her? jo:
1: Lav ønskelister - på den måde ved folk hvad de skal give hinanden (det er til gengæld super kedeligt med den slags bestillingssedler, men økonomi ER jo bare superkedeligt en gang i mellem)
2: BYT DÅRLIGE GAVER!!
Glædelig jul
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Alt er tilladt - undtagen mangel på respekt.