Om vilde direktørlønninger og aktieoptioner til alle

Man kan, som tilskuer og som medspiller, en gang i mellem godt forundres og forarges over det, der foregår inde på banen. Det gælder i sport, politik og business m.fl.

Direktørerne for de 350 største selskaber i USA har siden 2009 set en lønstigning på hele 53%, mens gennemsnitslønnen for alle ansatte er steget præcis 0% - mao er kløften mellem gennemsnitslønnen og direktørernes ditto udvidet gevaldigt de seneste 6 år.

Grundlæggeren til morderne management, Peter F. Drucker, anbefalede at forholdet imellem direktør- og gennemsnitsløn aldrig oversteg 25:1

i 1978 var det 30:1
i 1989 var det 60:1
i 2015 er det 303:1

Skellet mellem direktøren og manden på gulvet er vokset fra at være stort, til at være en fuldstændig uudgrundeligt dyb og bred afgrund på hvis ene side arbejderen må spejde fortvivlet derud på den anden side af jordens krumning hvor direktøren opholder sig.

Grunden til udviklingen skal findes i aflønningen af direktører, som i højere og højere grad, siden 1978, er blevet udbetalt i forskellige varianter af aktieoptioner, og siden aktiemarkederne er steget støt siden 2009, således er også værdien af optionerne steget med. Den faste kompensation har stort set ikke rørt sig. Direktøren løber altså en vis risiko, ved at lade sin løn være afhængig af priserne på aktiemarkedet - en risiko/chance som gennemsnitsarbejderen for de flestes vedkommende ikke har adgang til.

S&P 500 udvikling de seneste 5 år. Godt for aktionærer og direktører.

Der skal være forskel på direktører og almindelige ansatte. Direktøren har mere ansvar, skal have kapaciteten til at overskue en virksomhed samt til at tage hurtige beslutninger og overveje strategiske planer med vidtrækkende konsekvenser. Det er svært og hårdt og ikke for alle. Det virker naturligt at lade den magtfulde mand for bordendens kompensation afhænge af aktieprisen, mao lade hans mål med virksomheden være det samme som ejernes.

Jeg forstår bare ikke, hvor det ikke er princippet bag aflønningen af alle ansatte. Det må være til aktionærernes bedste, at alle medarbejdere arbejder frem imod en bedre aktiekurs, og man kan umuligt gøre det bedre end ved at lade en vis del af de ansattes kompensation afhænge af aktiekursen. Jeg synes det er naturligt. Specielt med tanke på, hvor nemt det er for mange ansatte rundt omkring, at lade den fast løn være sovepude som gør det omkostningsfrit at læse denne blog i arbejdstiden.