"...kvalificere den boligøkonomiske debat, indsamle data om boligmarkedet og formidle information om udviklingen til offentligheden, samt arbejde på at styrke det faglige boligøkonomiske miljø." (taget fra BVCs hjemmeside)Curt kunne med enorm præcision angive den historiske, nuværende og give et bud på den kommende prisudvikling helt ned på kommuneniveau. Herunder følger hans vigtigste pointer:
- Lejligheder stiger mere end huse
- DK er delt i to: De 4 store byer og resten
- Prisstigninger på sjælland er isoleret til København, Frederiksberg og 2-3 meget nærliggende kommuner. Prisstigningerne har ikke forplantet sig til fx whiskeybæltet. Her ser man en stagnering. I kommuner som så stor stigning op til finanskrisens udbrud, så som Fredensborg i Nordsjælland, ser man faktisk et prisfald. Man taler sågar om, at udkantsdanmark er rykket tættere på København
- Prisstigninger i resten af landet isolerer sig til Aalborg, Aarhus (og Risskov) og Odense
- Lollands kommune har oplevet det største prisfald. Der er intet der tyder på, at det vender
- Prisstigningen i Kbh er sturkturel. Danmark følger den globale megatrend "FLYT TIL BYEN!", og det betyder, så de høje priser er kommet for at blive. Og for at stige yderligere. Kbh ligger forholdsvist lavt i prisleje ift. andre byer vi sammenligner os med, fx de andre Nordiske hovedstæder
- Liggetiden for en lejlighed i visse områder af Kbh er nede på under 30 dage. Det er ikke usædvanligt at et hus på Sjælland vest for Ringsted har en liggetid på 700+ (!) dage.
- En liggetid på 30 dage er meget lavt. Visse steder i Kbh er der sandsynligvis tale om en vis overophedning
- En liggetid på 700+ dage tyder på, at huset ikke kan sælges til købsprisen. Ejeren er således i stor fare for at være teknisk insolvent (ude af stand til at indfri sine lån). En investering i et hus i "udkantsdanmark" vil derfor sandsynligvis være tabsgivende
Curt lagde mange guldkorn ud i æteren, så jeg synes helt klart, man skal benytte linket til at høre udsendelsen selv:
For at samle op på de 9 punkter oven over kan man sige at:
- Boliginvestering med fortjeneste for øje skal foretages i en lejlighed i Københavnsområdet
- Boliginvestering med fortjeneste for øje må ikke foretages i hus på landet. Sådan et køber man, fordi man synes, det er det bedste sted at bo
- Guld kan købes for dyrt. Udvis rettidig omhu når der investeres i de overophedede dele af Kbhs boligmarked i øjeblikket
PS: Min bror arbejder tæt sammen med byggebranchen i hovedstadsområdet. Han har hamrende travlt. Han siger også, at travlheden er isoleret til hovedstadsområdet. Tillidsindikatoren for byggeriet (som jeg nævnte sidst som værende negativ) er samlet for hele landet og kan dermed ikke bruges som pejlemærke for specielt hovedstadsområdet. Her tyder alt på, at branchen har speederen i bund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Alt er tilladt - undtagen mangel på respekt.