Den perfekte boble-cocktail

Alt er som før. Situationen før og under finanskrisen og frem til i dag, er på mange måder fuldstændig forandret, men på et afgørende punkt er intet ændret. De professionelle som forvalter bankers, pensionskassers og andres formuer er stadig aflønnet via bonus og er stadig grådige efter mere, flere penge, dyrere biler og næste blæs til et hyperpumpet wolf-of-wall-street ego.

Bobler er ordet for mekanismen hvor efterspørgsel generer mere efterspørgsel. Bobler svulmer når flokadfærd, lemming-effekten, you name it, får investorerne til at investere i fx aktier vel vidende at virksomhedens værdi ikke kan understøtte aktiens.

Det er lige meget, så længe kursen stiger.

I det nuværende finansielle miljø, hvor renterne er lave og pengene er billige, kan de professionelle investorer ikke generere den forrentning, som de var vant til for bare et par år siden. Renterne er for lave. Derfor er der et psykologisk element i investoreren som hænger fast i et forældet billede af forholdet mellem risiko og afkast, og det betyder, at der stadig bliver jagtet afkast som man kendte til det tidligere, men uden at skele til, at det samme afkast i dag er mere risikabelt.

Hvis man har fulgt lidt med, så har man set at aktiekurserne i Danmark, Europa, Japan, Kina (og tidligere USA) er steget fantastisk meget den seneste periode:

Tak til Borsen.dk 21-5-2015

Uanset faldende oliepriser og en (foreløbig) ende på krisen i Ukraine, så virker det usandsynligt, at tilstanden i de danske virksomheder over en bred kam har forbedret sig så meget de seneste 3 år som kolonnen længst til højre antyder. Det har de heller ikke. Var aktierne så voldsomt undervurderede i maj 2012? Måske, men næppe.

Billedet er snarere et bevis på en global finans-trend som er, at centralbankerne i EU, USA og Japans turbopengepresser har lagt så mange penge i hænderne på de store investorer, at de snart ikke ved, hvor de skal gøre af dem. Så de lægger dem i aktier. Og siden der er et nogenlunde fast antal aktier at investere i, så kan udbuddet af disse slet ikke følge med efterspørgslen, og så ser man en udvikling som den oven over.

Og når den næste Gordon Gekko-type skal hive det sidste hjem til bonussen, så skeler han/hun sådan set ikke til virksomhedernes rigtige værdi - kun om kurserne vil stige. Og så længe den næste i rækken ser kursen stige, bliver interesseret og hopper med på vognen så bliver kursen ved med at stige, og så længe den næste i rækken ser..... og så videre.

Intet har dermed ændret sig. Grådighed er så forudsigeligt. De professionelle investment-managerer bliver aflønnet stort set som før. De finansielle institutioner skal stadig levere afkast til aktionærerne. Der mangler gode aktiver at investere alle de mange billige penge i. Det er den perfekte boble-cocktail, finansmarkedets rystede Cola.

--------------

En krølle er, at selv cheferne for de store finanshuse er begyndt at blive bekymrede, som denne artikel fortæller: Financial chiefs want government to prevent bubbles. De vil have regeringen til at gribe ind. Måske for at dække deres egen røv over for aktionærerne, men nok også fordi de kan se bekymrende tendenser i markedet.