tirsdag den 26. juni 2012

Kort: Huspriserne skal bare ned!

Og det siger jeg ikke bare fordi jeg snart skal ud og købe fast ejendom for første gang. Jeg siger det også som et modsvar til de falske profeter (husejere, ejendomsmæglere) som påstår, at markedet har nået bunden.
Det har det (desværre for dem) ikke.

Et kig på graferne skulle ellers få en til at mene, at priserne ikke kan komme meget længere ned:

Kilde: Danmarks Statistik
To ting:
1. Hvor vildt og voldsomt priserne stiger i begyndelsen. Der er altså hvad der ligner 30% forrentning på 1 3/4 år - det er mere end LEASY tjener hvis man køber et TV gennem dem: http://www.leasy.dk/tv-og-lyd/fladskaerms-tv/43-60-tv/samsung-ue46es7005-46-fladskaerms-tv.aspx se ÅOP 27,21% midterst til højre på siden.

Ok, ikke helt så godt, for LEASY tjener pengene årligt, boligejerne tjente dem på 7 kvartaler. LEASY er bare stadig dygtige lånehajer.

2. Hvor langt ned især lejlighedspriserne røg i 08/start09.
Det er mao. ikke et stabilt marked vi har med at gøre.

Jeg bor i kbh, så jeg har også set lidt på priserne for ejerlejligheder her:
Kilde: Danmarks Statistik, ingen huse her
billedet er ca. det samme (læg mærke til, at sidste graf starter i 06, ikke 05 - det skyldes manglende data): Priserne styrtdykker fra 06 - 09, men kommer så noget bedre igen i Københavnsområdet sammenlignet med landet som helhed. Det er selvfølgelig lidt trist for nogen...

På den anden side, så skulle der ikke være grund til at fortvivle for førstegangskøbere: Priserne skal nok komme længere ned. Det siger renten og Jens Lunde (http://experts.cbs.dk/index.asp?func=6.html&id=18)

1:Renten i Danmark kan NÆSTEN ikke komme længere ned - forleden blev der solgt 2-årige statsobligationer til negativ rente - det er en pænt lav rente. Når renten er lav, så er det billigere at låne penge til bolig = man kan købe dyrere = priserne stiger.
Når renten stiger, hvilket den nok skal gøre: Så falder priserne

2: Jeg har hørt Jens Lunde citeret for at sige, at boligpriserne i Danmark var i kurs 140 ved årets start - det betyder, at for hver 100 enhed hus man køber, betalte man 140 kr. Prisen skal mao. 40/140=28,5% ned - ca. det samme som førnævnte fjernsyn koster om året. Hovedstaden skal virkelig holde sig fri af resten af landet, for at priserne ikke skal komme længere ned her.

Så for snarlige førstegangskøbere som mig:

Wait for it..... the wait a little longer.... then.... HEUREKA!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alt er tilladt - undtagen mangel på respekt.